XIII
3. INDERNES SKUESPILDIGTNING.
under Navnet „Niperlen“ — en Kreds af ni Lærde og Digtere, blandt hvilke Ordbogsforfatteren Amarasínhas, som var Buddhist, Prakrit-Grammatikeren Vararútsjis og Digteren Kalidásas. Denne var af Fødsel en Brahmán, men led mange Forfølgelser af sin Kaste og maatte endog en Tid lang leve i Landflygtighed. Af Digterværker, der tilskrives ham, besidde vi endnu et andet mythologisk Skuespil, Urvasi, hvoraf Fr. Rückert har meddeelt Prøver og udførligt Udtog (Berl. Jahrb. 1834 Nr. 117), og et mindre Intriguestykke, foruden nogle Kunstdigte af episk, erotisk og naturbeskrivende Indhold.
3. UDGAVER OG OVERSÆTTELSER AF SAKUNTALA.
Den første Oversættelse (Sacontalá or the fatal ring) er besørget af William Jones og udkom i Calcutta 1789, altsaa paa en Tid, da man endnu savnede mange Hjælpemidler, som senere ere bragte tilveie. Han søgte at hjælpe sig ved først med Bistand af en lærd Brahmán at oversætte Stykket paa Latin og derfra paa Engelsk. At han har udført sit Arbeide med ligesaa megen Smag som Omhu, er umiskjendeligt. Alligevel have ikke blot mange enkelte Steder ved Misforstaaelse tabt deres Skjønhed; men ved at ledes igjennem et andet fremmed og tilmed dødt Sprog, maatte Stilen uundgaaelig blive noget forvisket eller udspædet, og Textens Udtryk forholder sig ikke sjelden til Oversættelsens, ligesom en Fabel til dens Moral. Hertil kommer, at Versene ere oversatte i Prosa og ikke engang for Øiet sondrede fra den fortløbende Dialog, der da paa saadanne Steder siger det Samme to Gange og ved en øiensynlig Dobbelthed i Udtryksmaaden, den simplere og den billedrig malende, mister sin Holdning. Med alt det er det et Spørgsmaal, om en Oversættelse saa tro, som man nu bør vove den, dengang vilde have gjort ligesaa megen Lykke, som hans gjorde. Den blev hurtig gjenoversat, paa tredie Haand, og saaledes fik ogsaa vi allerede 1793 af
