XVII
3. UDGAVER OG OVERSÆTTELSER AF SAKUNTALA.
I hvad der er sagt om de tidligere Oversættelser ligger min Grund til efter dem at forsøge en ny, og tildeels min Anskuelse om de Grundsætninger, som herved ere at iagttage. Jeg har vogtet mig for at omskrive istedenfor at oversætte, og overhovedet holdt mig saa nær til de indiske Ord, som det var mig muligt uden at misbruge Modersmaalets ikke ringe Bøielighed eller forstyrre Digtets Grundtone ved Udtryk, der i sig selv kunde være mere tilsvarende, men enten, som de moderne Fremmed-Ord, ere og blive ubrugelige i ædlere Stiil eller, som mange udtryksfulde Ord af Folkesproget, endnu ere uopdragne, fordi man til daglig Brug hjælper sig med de fremmede. Gjælder det om enhver Digters Arbeide, at det taber ved at oversættes, især hvis Sprogene indbyrdes ere saa forskjellige, at mangt et Spil med Ordenes Lyd, Kjøn o. d. maa gaae tabt, saa gjælder det i høi Grad, naar han som Kalídásas udmærker sig ved den fineste Iagttagelse og Skildring af et Naturliv, som vi deels ikke kjende, deels pleie at oversee. Imidlertid har en stigende Beundring for det indiske Digterværk gjort mig saa nænsom over de enkelte Udtryk og Stilen med dens eiendommelige Ordstilling og Ordsammensætning, at Oversættelsen snarere er bleven altfor tro end altfor fri. Men naar der hos Læserne tør forudsættes den Resignation i at opgive tilvante Tankeformer, der er et Særkjende for virkelig Dannelse, vil det neppe være dem ukjært allerede ved Sprogets Farve at mindes om, at de see ind i en fremmed Tidsalder. Selv i Versene,
hvor man vel fra een Side er mere bunden, men ogsaa tør tillade sig
medtaget de nye Vers (V. 15 og 56—59) og benyttet de nye Læsemaader, er der flere af disse, jeg ikke har kunnet billige (f. Ex. v. 18 samí, S. 83 ete tapasvino, o. s. v., v. 51 sailais, S. 266 san-dhatte). Afvigelserne fra første Udgave af min Oversættelse ligge forresten mindre i, at der følges en og anden ny Læsemaade, end i, at det Hele er paany gjennemarbeidet. Saavel i Versene som i de forbindende Replikker har jeg heelt igjennem foretaget smaa Forandringer, som jeg haaber Forbedringer, sigtende til at faae Tankerne, Tankegangen, Udtrykkets Farve gjengivet saa reent som muligt. Lignende Ændringer ere foretagne i hvad der er meddeelt til Oplysning om Skuespillet. De løse Anmærkninger ere betydelig udvidede, navnlig de, der angaae de i Digtet forudsatte Samfundsforhold og mythologiske Forestillinger.
