Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/33

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

7

FØRSTE OPTRIN.

Kongen (hastig). Saa hold Hestene an!

Vognstyreren. Ja! (Hen holder stille med Vognen.)

En Eneboer (træder ind, selv Tredie, med opløftet Haand). Konge! Den Gazel er fra vort Enebo: fæld den ikke, fæld den ikke!

10.Lad ei, lad ei Din Piil slaae ned i vor Gazels
     Den spæde Krop, som Gnisten i en Bomuldshob!
     Hvad er de vildsomt flygtende Gazellers Liv
     For slig en hvas, en fjærbevinget Piil, som Din!

11.Velan da, o Konge! tag Pilen tilbage,
         tag Pilen tilbage fra Strengen!
     Betrængte til Frelse Du bærer Dit Værge,
         men ei for at ramme den Skyldfrie.

Kongen. Jeg har alt taget den tilbage. (Han gjør det.)

Eneboeren. Det var Dig ligt, Du Stjerne i Purus' Kongeslægt!

12.Dig, hvis Byrd er af Purus' Stamme, var dette værdigt;
     Søn Du faae, med de samme Dyder, en Verdenshersker!

De to Andre (med opløftede Arme). Ja, en Søn, en Verdenshersker!

Kongen (bøier sig ærbødig). Jeg modtager Forjættelsen.

Eneboeren. Konge! Vi gik ud for at hente Ved; det er den hellige Kanvas' Enebo, som Du seer dernede ved Ganga's Bred. Hvis Du Intet har at forsømme, saa træd ind og forsmaa ikke en gjæstevenlig Modtagelse; og derhos

13.Ved selv at see de Andagtriges milde
           Gudstjeneste mod Vanfreds Magter værnet,
     Du kjende skal, hvorlangt Din Arm, forskrammet
           af Buestrengen, raakker med sin Vælde.

Kongen. Er Husets Fader hjemme?

Eneboeren. Han har overdraget sin Datter Sakúntala at modtage de Fremmede, der ville gjæste ham. Selv er han for Øieblikket paa Valfart til Maane-Dammen, for at sone en fjendtlig Skjæbne, der truer hende.