Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/35

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

9

FØRSTE OPTRIN

Kongen (de de ere komne lidt videre frem). Andagtslundens Beboere maae vi ikke volde Forstyrrelse. Hold kun stille her; jeg vil stige af.

Vognstyreren. Nu holder jeg Tømmerne an; stig af, ædle Herre!

Kongen (staaer af). Vognstyrer! I ydmyg Dragt skal man betræde en Andagtslund; tag derfor Du mine Smykker og min Bue. (Rækker ham dem.) Og hør! Medens jeg aflægger Besøg hos Eneboerne, maa Du faae Hestenes Rygge badede.

Vognstyreren. Ja vel! (Gaaer ud.)

Kongen (gaaer videre og seer sig om). Her er Eneboets Port; jeg vil træde derind. (Føler en uvilkaarlig Trækning i høire Arm[1], idet han gaaer ind.)

16.I denne Bolig er Lidenskaben
          betvungen; men min Høire hæver:
     Hvorfra skal her, hvad der varsles, komme?
          Dog, overalt har Skjæbnen Porte.

Bag Skuepladsen. Her, her, Veninder!

Kongen (lytter). Tys! Jeg hører Stemmer tilhøire for Hækken; der vil jeg gaae hen. (Gaaer speidende fremad.) See! det er Enebopiger, som komme hid med Vandkander, efter deres Kræfter, for at vande de unge Blomstertræer. (Betragter dem.) Et yndigt Syn!

17.Naar ikke let i Fruerhuus man træffer
     Slig Skabning som en Eneboerindes,
     Da maae jo Havens Slyngeplanter vige
     I Yndighed for Skovens Slyngeplanter!

Jeg vil stille mig her i Skyggen og vente paa dem. (Hen staaer stille og iagttager dem. Sakúntala med sine to Veninder, Anasúja og Prijámvada, træder ind, beskjæftiget med at vande.)

Sakuntala. Her, her, Veninder!

Anasuja. Elskede Sakuntala! Vor Fader Kanvas maa have Lundens

  1. For Mænd et lykkeligt Varsel.