Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/39

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

13

FØRSTE OPTRIN.

ogsaa her kommer den efter mig. Saa hjælp mig dog, Veninder! hjælp mig mod den Voldsmand, den slemme Bi, som overfalder mig.

Begge (smilende). Hvor kan vi hjælpe Dig? Kald paa Dushjantas: Andagtslundene staae jo under Kongens Beskyttelse.

Kongen (i Skjul). Nu har jeg en Leilighed til at vise mig. Frygt ikke — (Afbryder sig, afsides.) Men derved bliver det bekjendt, at jeg er Kongen. Vel! saaledes vil jeg sige —

Sakuntala (staaer atter paa et andet Sted). Nei, ogsaa her forfølger den mig.

Kongen (træder hurtig frem).

25.Mens Purus' Ætling er Jorderigs Hersker,
          en Hævner over Voldsmænd,
     Hvo øver Vold mod uskyldige Piger
          fra Eneboerlunden?

(Enebopigerne studse ved Synet af Kongen.)

Anasuja. Ædle Herre! Her øves ingen Misgjerning. Det er vor Veninde, som er bange for en Bi, der overfalder hende. (Viser paa Sakuntala.)

Kongen (hilser Sakuntala). Er der Velsignelse med Eders Bod? (Sakuntala. staaer taus af Forvirring.)

Anasuja. Rig Velsignelse nu, da vi modtage saa udmærket en Gjæst. Kjæreste Sakuntala! Gaa til Hytten og hent Velkomstoffret af Korn og Frugter; Vandet her kan tjene til Fodtvæt.

Kongen. Ved Eders venlige Tale har I viist mig Gjæstevenskab nok.

Prijamvada. Saa tage min Herre dog et Øieblik Sæde paa den skyggesvale Bænk under Saptapárnen, for at forjage sin Træthed.

Kongen. Men ogsaa I maae være trætte efter Eders Arbeide.

Anasuja. Min Sakuntala! Det er vor Skyldighed at sidde ved vor Gjæsts Side. Lad os sætte os her. (Alle tage Sæde.)

Sakuntala (for sig). Hvorfor har vel Synet af ham opladt mit Hjerte for en Følelse, der staaer i Strid med Andagtslunden?