Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/53

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

27

ANDET OPTRIN.

Mathavjas. Nu saa Lykke paa Reisen og tag Levnetsmidler med! Jeg seer nok, at Du har gjort Andagtsskoven til Din Lystskov.

Kongen. Min Ven! Jeg er bleven kjendt af nogle af Eneboerne. Tænk derfor efter, under hvad Paaskud jeg igjen kunde besøge Lunden.

Mathavjas. Hvad andet Paaskud? Du er jo Konge.

Kongen. Ja hvad saa?

Mathavjas. „Bringer mig Tiende af Eders Riishøst!“ — saa ikke videre.

Kongen. Du Daare! En anden Løn tilfalder mig for at beskytte dem. og den er at agte høiere end Dynger af Ædelstene; thi

47.Forgjængelig den Skat, som lægges ned
           for Kongens Fod af Kasterne!
     Skovbrødre give ham af deres Bod
           en Tiende, som ei forgaaer.

Bag Skuepladsen. Til Lykke! vi have naaet Maalet.

Kongen (lytter). Efter den dybe, høitidelige Røst maa det være Eneboere.

Dørvogteren (træder ind). Vær seirrig, vær seirrig, Konge! To unge Eneboere staae ved Indgangen.

Kongen. Før dem da ufortøvet herind.

Dørvogteren. Det skal skee. (Gaaer ud og kommer tilbage med de tvende Eneboere.) Her, her, hellige Mænd! (Begge betragte Kongen.)

Første Eneboer. Hvor hans Skikkelse, skjøndt straalende, indgyder Tillid! Dog, saaledes maa det være, da denne Konge er Viismænds Lige. Thi

48.Ogsaa han har taget Sæde
           i et saligt Enebo;
     Ogsaa han, ved at beskytte,
           daglig sig forhverver Bod;