Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/57

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst


Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas s. 31.png

FORSPIL TIL TREDIE OPTRIN.

(En Brahmán-Lærling træder ind med et Knippe Kusa-Græs.)

Lærlingen. Hvor dog Dushjantas er en mægtig Fyrste! Neppe er den høie Konge traadt ind i vort Enebo, før vi uanfægtet forrette vore hellige Handlinger.

53.Naar er der spurgt om Sigte med Pilen?
           Ene ved Strengens fjerneste Suus,
     Retsom ved Buens Mumlen han maner
           alle vor Freds Forstyrrere bort.

Nu maa jeg bringe Præsterne dette Kusa-Græs til at bestrøe Offerpladsen med. (Gaaer videre og seer op; raaber ud af Skuepladsen.) Prijamvada! Til hvem henter Du den Usíra-Balsom og Lotos-Bladene med de trevlede Stilke? (Lyttende.) Hvordan siger Du? — at „Sakuntala føler sig meget angreben efter den trykkende Hede, og det er til at svale hendes Legeme med“? — Ja, plei hende omhyggeligt, Prijamvada! hun er jo vor Huusfaders, den hellige Kanvas' Sjæl og Aandedrag. Jeg skal bringe Gautami viet Soningsvand til hende.

(Han gaaer ud.)