Denne side er blevet korrekturlæst
TREDIE OPTRIN.
(Kongen træder ind, i Elskerstemning.)
Kongen (tankefuld, sukkende).
54.Jeg kjender Andagts store Magt[1], jeg veed,
at Pigen her er under fremmed Værge:
Og dog, saalidt som Vandet vender om
fra Dalens Grund, saa lidt min Sjæl fra hende!
Blomstervæbnede Gud!, Af Dig og af Maanen, som Begge skulde fortjene vor Tillid, bliver Elskernes Skare bedraget:
55.Du nævnes ”Skytte med Blomsterpiil“,
Han „Sol med svale Straaler“;
Hvorlidt I svare til Eders Navn,
det sees paa mine Lige:
Thi Maanen sender os Flammer med
sin kuldesvangre Straale,
Og Blomsterpilene smedder Du
som Tordenkilen haarde.
Elskovsgud! har Du ingen Medynk med mig? (Med Udtryk af Kjærligheds
- ↑ Ind. Fortolk. „Den hellige Kanvas' Bodsmagt“ (frygtelig, om han blev fortørnet).
