FORSPIL TIL FJERDE OPTRIN.
(De to Veninder træde ind, beskjæftigede med at plukke Blomster.)
Anasuja. Kjæreste Prijamvada! Skjøndt mit Hjerte beroliges ved den Tanke, at Sakuntala's Lykke er fuldkommet ved Bryllup efter Gandhárve-Skik med en- Ægteherre, der passer for hende, saa er der dog endnu Noget at tænke over.
Prijamvada. Hvad mener Du?
Anasuja. Idag har jo den kongelige Viismand efter fuldendt Offring taget Afsked fra Eneboerne; naar han nu kommer til sin Stad og igjen er sammen med Fruerhusets Qvinder, vil han da mindes, hvad her har tildraget sig, eller vil han ikke?
Prijamvada. Vær ubekymret! Saa ædel en Skikkelse kan aldrig fornægte Dyden. Men vor ærværdige Fader, naar han hører denne Tildragelse, — saa veed jeg ikke, hvad han vil gjøre.
Anasuja. Saavidt jeg kan see, vil han give sit Samtykke.
Prijamvada. Hvorledes det?
Anasuja. At bortgive sin Datter til en ædel Mand, har fra først af været hans Ønske. Naar da Himlen selv opfylder det, naaer jo vor Fader med ringe Møie sin Hensigt.
Prijamvada (seer paa Blomsterkurven). Saa, min Veninde! Nu har vi plukket Blomster nok til Offringen.
