Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/81

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

55

FJERDE OPTRIN.

     Tungest Savn ved Gjensynshaabet
           bliver let-udholdeligt.

Kanvas. Sarngarávas! Fremstil Sakuntala for Kongen, og siig ham i mit Navn —

Sarngaravas. Befal, Herre!

Kanvas.

97.„I Kraft af vor, de Andagtriges, Hellighed
              og af Din Stammes Adel,
     I Kraft af hendes rene Kjærlighed til Dig,
              som Frænder ei har mæglet: —
     Du give hende lige Høiheds Rang og Ret
              med Dine andre Fruer!
     Hvad ellers Skjæbnen vil beskikke, derom ei
              har Hustrues Slægt at tale.“

Sarngaravas. Jeg har modtaget Dit Ærinde.

Kanvas. Elskede Barn! Nu lyder Formaningen til Dig. Skjøndt vi ere Skovboere, have vi dog Kjendskab til Verden.

Sarngaravas. Visselig! For den Vise er Intet fremmed.

Kanvas. Naar Du kommer herfra til Din Herres Huus, da

98.Vær lydig mod Din Herres Gúru-Fædre!
     Vær hans Medhustruer en huld Veninde!
     Om end han foruretter Dig, vær ikke
     I Sindets Hastighed gjenstridig mod ham!
     Vær mild og venlig mod Din Tjenerskare!
     Hovmod Dig ei i Lykkens blide Dage! —
     Derved faaer Qvinden Navn af „Husets Moder“;
     Men viger hun derfra, er hun dets Plage.

Hvad dømmer vel Gautami herom?

Gautami. Det er den rette Lærdom for en Hustru. Min Datter! Læg alle disse Ord paa Hjerte!