Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/83

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

57

FJERDE OPTRIN.

Kanvas. Hør mit Ord!

100.Naar med den fire-hjørnede Jord Du
             længe har deelt Dushjantas' Haand,
       Og for hans Heltesøn, som Du føder,
                   fundet en Brud:
       Da med Din Ægteherre, naar Husets
             Byrder han har paa Sønnen lagt,
       Skal Du igjen betræde vor stille
                   Andagtslund.

Gautami. Datter! Vor Afreises Time forløber; bed Din Fader vende tilbage. Dog nei! Hun vil endnu længe tale og atter tale til sine Kjære; Du, Ærværdige! vend tilbage.

Kanvas. Elskede Barn! Mine Bodshandlinger lide Afbrydelse.

Sakuntala (omfavner ham endnu engang). Min Faders Legeme er spæget ved Bodsøvelser: derfor maa Du ikke bedrøves altfor meget for min Skyld.

Kanvas (med et Suk).

101.Kan jeg stille min Sorg,
                   elskede Barn!
             naar jeg ved Hyttens Dør
       Seer hiin Grønning af Riis-
                   Offret, som Du
             pleiede før at strøe?

Drag bort! Velsigned' være Dine Vele! (Sakuntala og hendes Ledsagere gaae ud.)

De to Veninder (følge hende med Øinene). Vee, vee! Nu forsvandt Sakuntala mellem Skovstiens Træer.

Kanvas (med et Suk). Anasuja! Deeltagerinden i Eders hellige Pligter er gaaet bort. Dæmper Sorgen, og følger med mig tilbage.

Begge. Fader! Hvor kunne vi træde ind i Andagtslunden, der er saa tom og øde, siden Sakuntala har forladt den!