Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/85

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst


Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas s. 59.png

FEMTE OPTRIN.

(Man seer Kongen siddende paa en Løibænk; Máthavjas ved hans side.)

Mathavjas (lytter). Hør dog, min Ven! hør den bløde, rene Sang, der lyder hist inde fra Tonehallen; jeg veed, det er den smukke Hansapádika, som øver sig.

Kongen. Vær stille, at jeg kan høre!

Sang udenfor.

103.Du, som i Tørst efter Honning reen
                    kyssede først
              Knoppen, som dufter paa Mango's Green,
        Hvor kan Din Villie, o Bi! Du sætte
                    nu til en Lillie,
              og i dens Bolig Din Ven forgjætte?

Kongen. O Sang, som strømmer over af Lidenskab!

Mathavjas. Forstaaer Du Meningen deraf?

Kongen (smilende). Engang har jeg viist hende Tilbøielighed; derfor maa jeg nu høre bittre Bebreidelser af hende for Dronning Vasumatí's Skyld. Min Ven, Máthavjas! Siig Hansapádika i mit Navn, at hendes Bebreidelse var sindrig indklædt.