Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/96

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

70

SAKUNTALA.

følger Sakuntala efter os. Hvad Andet har min Datter at gjøre, naar hendes Ægteherre grusom støder hende fra sig?

Sarngaravas (vender sig i Vrede til Sakuntala). Gjenstridige, vil Du følge Din egen Villie? (Hun skjælver af Frygt.) Sakuntala!

128.Hvis Du i Sandhed er som Kongen siger,
              hvad skal Din Fader da med Dig, Vanslægtede?
        Men hvis Du veed Din Vandel reen, da er Dig
              selv Trældom i Din Herres Huus udholdelig.

Bliv her! Vi gaae tilbage.

Kongen. Eneboer! Hvi skuffer Du denne Qvinde?

129.Nat-Liljens Øie Maanen aabner
              og Solen Lotosblomstens:
        Fjernt er det fra den Renes Tanker
              at favne Næstens Hustru.

Sarngaravas. Men naar Du over en ny Tilbøielighed har glemt den tidligere, hvor er da Din Frygt for Overtrædelse?

Kongen. Dig, vise Lærer! adspørger jeg, hvilken Synd her er størst:

130.Skal jeg, stedet i Tvivl, om
        Selv jeg er daaret, om Qvinden
              falskelig taler,
        Helst en Hustru forskyde
        Eller besmittes ved fremmed
              Viv at berøre?

Huspræsten (grunder). Om Du vilde gjøre saaledes —

Kongen. Veiled mig!

Huspræsten. Lad den ædle Qvinde indtil hendes Nedkomst forblive i mit Huus. Spørger Du: hvorfor? da husk, at Viismænd have forjættet Dig: „Din Førstefødte skal blive en Verdenshersker.“ Hvis nu den