Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/99

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

MELLEMSPIL TIL SJETTE OPTRIN.

(Byens Foged, som er Svoger til Kongen, og to Rettens Betjente med en bagbunden Mand træde ind.)

Betjentene (prygle ham). Bekjend, Tyv! Hvor er Du kommen til den Diamantring med Kongens Navnetræk?

Manden (med Udtryk af Forskrækkelse). Naade, velbaarne Herrer! Jeg er ingen Tyv.

Første Betjent. Nei vist ikke! Du har kanskee som „Høiærværdig Brahmnán“ faaet den til Foræring af Kongen?

Manden. Hør mig blot! Jeg er Fisker og boer ude ved Sakravatáram.

Anden Betjent. Slyngel, har vi spurgt om Din Kaste?

Svogeren. Lad ham fortælle Alt i Sammenhæng, Sútsjakas! og afbryd ham ikke.

Begge. Som Herren befaler. Fortæl da!

Manden. Jeg ernærer min Familie med Garn og Krog og andre Fiskeredskaber.

Svogeren (leende). Det er en smuk Haandtering!

Manden. Herre, tal ikke saaledes!

133.Det Kald, man fødtes til, om end
              det lastes, bør man ei forlade:
        At slagte Dyr er grusomt Kald,
              dog Offerpræsten er barmhjertig.