Indledning. 1. Om Forholdet mellem Skaanske Lov og Anders Sunesens Værk. Ligefra den Tid, da Hvitfeld først bragte Anders Sunesens Værk for Lyset og indtil Schlegel skrev sine Anmærkninger til den anden Udgave af Kofoed Anchers Lovhistorie (1807), var det den almindelige Mening, at Sunesen havde oversat den danske Tert af Skaanske Lov, men dog behandlet den med megen Frihed, hvorfor man ogsaa sædvanlig kaldte den en Paraphrase af den Skaanske Lov. Først Schlegel gjorde i sine Anmærkninger (*) opmærksom paa, at den Notits, hvormed det Lundske Haandskrift sluttes: liber legis, quem Dominus Andreas &c. composuit ad utilitatem totius terre, indeholdt den Erklæring, at det var Sunesens originale Arbejde, og at derimod de Ord paa Hvitfelds Titelblad: Leges provinciales terræ Scaniæ ante annos 400 latine reddita per Andream Sunonis, hidrøre fra Hvitfeld og maatte staae tilbage for det Vidnesbyrd, som hiint gamle Haandskrift aflægger, hvilket Schlegel endog kalder offi: cielt, fordi det har tilhørt Lunde Stift. Denne Mening har Schlegel senere i hans Afhandling om de gamle Danskes Retssædvaner og Autonomie (i Vidensk. Selsk. philosoph. og histor. Afhandlinger 3. Deel) yderligere udviklet og antager som Undersøgelsens Resultat, at den danske Tert af den Skaanske Retsbog er yngre end Anders Sunesens Skrift (S. 122), ligesom han troer, at man af en Sammenligning mellem begge vil skjønne,„at den danske Samler ikke har været synderlig op: lyst, da man paa nogle Steder ikke faaer ret Mening ud af den danske Tert uden ved at jevnføre denne med den egentlige Original, Anders Sunesens Skrift“ (S. 118), hvorfor han ogsaa S. 121 siger om den danske Text, at den er et yngre og derhos heel maadelig udført Foretagende. Som Grunde for sin Paastand, foruden den ovenfor anførte Notits i det Lundske Haandskrift, der formentlig vilde være aabenbar upassende, dersom Sunesen havde indskrænket sig til at levere en paraphraserende Oversættelse af en allerede eristerende Lovsamling, paaberaaber Schlegel sig endnu følgende: 1) at Sunesen ikke nævner nogen ældre Lovsamling, som han har benyttet; 2) at han paa flere Anchers saml. Str. I. 127 jvf. I. 77 Not.
