110
Lib. IX. c. 9. religionem aut cum duobus sociis aut cum quinque aut duodecim (1) se defendet, puta uel trino uel seno uel duodeno hominum iuramento, iuxta quantitatem precii animalis, quod dicitur interemptum, trino si (2) duarum horarum nummorum vel minus, seno, si sex horarum uel minus quantumlibet usque ad duas horas, duodeno, si sex horis ma- (Sk. L. IX. 8), ius precium opponatur. Est et casus, in quo specialitas (3) interfectionis, que gornithings werk (4) lingua patria nominatur, puta, quando sic lancea uel quouis alio instrumento nocendi ad (5) minus dimidiam marcam ualens animal perforatur, ut horrendo () per uulnus uiscera emanare cernantur, trium marcarum nummorum exigit satisfactionem, preter occisi precium animalis, de cuius iusta fidem facient quantitate Si uero huiusmodi estimationi animalis conuenientia iuramenta (). denegetur interfectio, negationi duodenum fidem (8) faciat (9) iuramen- (Sk. L. IX. 3). tum. Siquis dicat, alium furtiue suum animal occidisse, dimidiam marcam ualens, iuramentum exhibeat, quod asswæru (1) eth patria (1) Cum undecim H. cum XI. L., hvilken Læsemaade vistnok er at foretræffe, s. ovenfor IV. 8 og 12, jvfr. Diss. de usu juramenti Sect. II. 54-56. (Oversættelse i Nyt jur. Arch. XXI. 157-160). (2) Saaledes i H. L.; i Hdskr. staaer sed (s;) vel A. (3) Specialitas, Ejendommelighed, særegen Beskaffenhed, Tertull. Isidorus. (*) Gordnidingswerck A. A. H. add. in. Uagtet Loven selv synes at forklare Ordets Etymologie ved at sige, at man med Spyd eller andre Vaaben saaledes dræber et Kreatur, at ut wældær gor“ (b. e. Ureenligheden i Dyrets Indvolde), hvortil kommer, at ogsaa i Sudermannaloven Bygn. B. XXXIII. 2 benne Handling betegnes ved Berbet at görunda, bliver den dog tvivlsom, som Wilda bemærker i Strafrecht d. Germanen S. 568 Not. 2, naar man seer hen til de i de svenske Love forekommende Ord gorthuver og gorkætti (Gjemmested for stfaalne Kreature) der vel kunde lede til at antage, at gor har betydet Dy- Tet selv, hvilket allerede Jhre, som benviser til et gammelt britiff Ord gyrr, som stal betyde Ovæg, har været tilbøjelig til at antage (Glossar. v. gorwarghær). Kof. Anchers urigtige Forklaring i hans Udgave af Jydske Lov S. 316 af Gaard, som om det var Drab begaaet paa Kreature i anden Mands Gaard eller Enemærke, hvortil udtrykkene i 3. 2. III. 53 have forledt ham, ere iøvrigt gaaet over i Videnskabernes Selskabs Danske Ordbog, v. Gaardniding. () Vel A. (Horrende H. L. Horrendo er brugt som Adverbium; man fan i al Fald underforstaae modo. () A. om. iuramenta. (8) A. om. fidem. fidum H. (9) Faciet A. (10) Aasuoren H.assworen eedth A.
