Spring til indhold

Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf/174

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

117

Lib. XI. c. 1. 117 rit ('), ut non possint (2), cum creuerint, auolare, siquis postea superueniens eos amouerit, duas horas, si palam factum indicauerit, emendabit; si uero celauerit (), accusari poterit furti reus. (Sk. L. XI. 1, 2). Apes (suas () auolantes siquis ad nemus persecutus fuerit alie-XI. Cap. 1. num, aut ibidem apes inuenit (6), nullius dominio (7) mancipatas, licenter eas auferat, sed absque nemoris lesione. Si uero arborem (*), ab eis occupatam (), succiderit (10), consensu domini non obtento, tres marcas nummorum prestabit nomine satisfactionis, aut factum suum (") duodeno (2) diffitebitur iuramento; equitatis autem persuadet ratio, ut obtineatur (13) uoluntas (14), sed (15) suo domino apum medietas assignetur (1); verum ad consentiendum animo suo nullatenus inclinato (17), si (18), postquam dominus uel inuentor recesserit, consignata prius arbore ab apibus occupata (19), ipse silue dominus eas sustulerit, nisi se dominum contra (20) salutem suam duobus testibus et duodeno docere () Saaledes i H. L.; i Hdskr. staaer afflixerit.

(*) Saaledes i A. H. L.; i Hdskr. possit. A. om. cum creuerint. (*) H. add. atque hoc postea compertum fuerit. () Dette Capitel overstrives i A. H.: „Apes suas avolantes siquis ad nemus alienum persecutus fuerit“, (6) Suos A. () Invenerit L. (¹) Domino A. (9) Arbor H. () Occupata H. occupatum A. (10) Succiditur H. A. (") A. H. om. suum. (1) Saaledes i H. L.; i Hdskr. duodenum. (13) Obtineat medietatem et domino nemoris apum medietas &c. II. (") L. add. domini. (16) Si L. (1) Den her omtalte Deling af Bierne mellem Skovens og Biernes Ejere fremstiller Sunesen som en Folge af Billighed; Loven giver her en bestemt Forskrift: Fylghær man biswærmæ sinum i hæghnada skoghe annars manz, sighi til hinum ær scogh a oc baui half hwær therræ“. Forresten giver Hvitfeldts Udg. en Mening, der er noget forskjellig fra den, som følger af Haandskriftens Læsemaade. (1) I Hdskr. ved en Skrivfejl incinato, (18) Saaledes i L.; H. udelader si paa dette Sted, men anfører det nedenfor foran ipse. J Hdskr. og A. staaer sed. (19) H. add. si. (20),Per H. Veb contra salutem vil Sunesen antyde, at Skovens Ejer i dette Tilfælde gjør Eden imod bedre Vidende og ved Meneed taber Sjælens Frelse. Jvfr. hans Yttringer i IV. 12.