128
Lib. XIV. c. 1. pensationem. Quandocumque () indeterminate (2) agitur de mensura, illa debet intelligi, que rotunditatem equalem amplectens et ortogonaliter more cateti (3) per senam pollicis latitudinem a fundo consurgens, duplo maiorem habet(") ypotenuse() altitudinem transumpsalem(), aprobatam (7) per uirgam, que habens pollicis duodenam (8) latitudinem in longitudine, ubicumque superponitur extremitate (9) fundi, qua(10) parte coniungitur cum corona per mensure medium transeundo summitate ob sua contingit directe oppositam summitatem corone, altitudi- (Sk.L. XIV, 4). nem hanc mensuram tolfmynnig (") ydeoma appellauit. quam Ad hanc collectam gratis conferre quidpiam (12) respuenti, non est prima uice res aliqua subtrahenda, sed in ius querimonia deferenda, vbi condemnabitur qui (3) unius denarii. solutioni contumaciter contradixit (14), ut ad certum diem prefixum in iure cum predicto denario xxxa persol- () Af dette vanskelige Sted har Mathematiferen Horrebow i sin Tid meddeelt Kof. Ancher folgende Oversættelse: " Naar der handles om Maal, uden at noget vist nævnes, saa bor forstaaes saadant et Maal, som fatter allevegne ligestor Nundhed og som ligesom Siden i en retvinklet Triangel reiser sig perpendiculær og fra Bunden til en Hejde af 6 Tommers Brede og har dobbelt saa stor en Hofde midt igjen nem Maalet efter hypotenusam, hvilket proves med en Stok, som har tolv Tommers Brede i sin Længde og som sættes paa det yderste af Bunden hvor man vil, og naar den ene Ende saaledes er samlet med Cirklen i Bunden, saa stal Stoffen, efterat den først gaaer igjennem Midten af Maalet, med den anden Ende netop naae den Kant af den øverste Cirkel (der slutter Maalet oven til) som er tvert over for den forrige, formedelst hvilken Hejde man i Fædrenelandets Sprog falder dette Maal en Tolfmyning.“ (*) Indeterminato H. (3) Cauti L. (*) A. H. L. add. instar. () Hypotenusæ H. () Transversalem H. L. A. () Probatam H. L. (8) Duodenum H. () Extremitati H. L. (10) Quæ H. (") Tolffmyning idioma patrium appellavit H. L. tolffminning ideoma patria appellavit A. Dette ellers ubekjendte Ord kan udentvivl udledes af det gamle mund, Haand, der ogsaa i de gamle svenske Love forekommer i Bemærkelsen af et Maal, Haandsbred (f. Schlyters Gloss. til Østgeth. L. S. 331). Man maatte derefter antage, da Sunesen siger, at det er Skjeppemaalets Højde, der har foranlediget dette Navn, at det havde tolv Haandsbreders Højte; hvorved dog møder den Vanskelighed, at han ovenfor angiver dets Hejde til 12 Tommer. (1) Saaledes i L.; i Hdskr., i A. og i H. staaer quispiam. (13) Qua A. (") Contradixerit A.