IX
Eriks sjell. L. 2den Bog til det 52 Cap.) og siden Materien om Jordejendomme (V. Sjell. L. II. 47 til III. 11, Eriks Sjell. L. 3die Bog.) Jeg har ved disse Bemærkninger villet antyde, at der udentvivl i de ældste Samlinger af Retsvedtægterne i de danske Provindser har hersket en vis Overeensstemmelse i Anordningen af Indholdet, og der er saaledes ingen Grund til at antage, at Andr. Sunesen har indordnet de gamle skaanske Retssætninger i et af ham opfundet System, som en senere Forfatter skulde have udført paa dansk; tvertimod viser Sammenligningen mellem Sunesens Arbejde og den danske Text, at Sunesen har holdt sig til denne, men vel tilladt sig enkelte Afvigelser og jevnlig bestræbt sig for at vise Materiernes Sammenhæng eller virkelig tilvejebragt den ved at samle hvad der fandtes adspredt paa forskjellige Steder i den danske Text; see, foruden hvad der ovenfor er anført om Drab, V. 19, 22, 23, 24, 26, VI. 1, 4, VII. 4 (ivfr. med St. 2. VII. 7 og 10) VII. 5 (jvfr. med St. L. VII. 8 og 14) IX. 4, 6, 7, XI. 5. Jøvrigt maa jeg henvise til den Udsigt over Capit lernes Følge Loven og hos Sunesen, som jeg har meddeelt, der tjener til at vise, hvor ofte han har fundet sig foranlediget til i det Enkelte at forlade Lovens Orden. Hvad de Lovbestemmelser angaaer, som findes hos Sunesen, men savnes i den danske Tert, da betragtede Kof. Ancher (*) dem som Tillæg af Sunesen, hvorved han havde suppleret Lovbogens Mangler; men Schlegel antager, som ovenfor erindret, at de med Flid ere udeladte af den danske Tert, og søger i disse Udeladelser et Beviis for den yngre Oprindelse af denne Text. Det første af disse Steder er III. 6 hos Sunesen, hvor han omtaler Værgemaalets Bestyrelse og siger, at Børnegodset enten kan tages i Fællig eller af Værgen modtages efter Vurdering; det andet er V. 19, hvor han opregner endeel Forbrydelser som Ubodemaal, hvilke enten slet ikke omtales i Loven eller der straffes mildere; dernæst hvad der indeholdes i VI: 12, 13 og 14de om bortflygtede Trælle og i samme Bogs 16de Capitel om jus postliminii; fremdeles hvad der anføres i XIV. B. om Skjeppemaalet og endelig i Slutningen af XVI. 1ste Cap. Bemærkningen om Transport af Pant til Brugelighed. Da det er umuligt at angive, paa hvilken Tid de anførte Lovbestemmelser ere vedtagne, er det klart, at der af den Omstændighed, at de findes hos Sunesen, men savnes i den danske Tert af Skaanske Lov, aldeles intet kan sluttes, om denne eller Sunesens Arbejde er ældst. Det eneste af hine Steder, som maaskee kunde begrunde en Slutning, er V. 19; men denne Slutning vilde netop være til Fordeel for den Mening, at den danske Tert er ældre, da dette Sted hos Sunesen opregner endeel Forbrydelser, som udentvivl først i senere Tider bleve henregnede til Ubodemaal, hvorfor ogsaa nogle af dem nævnes i det Stykke om Bothlös mal, der findes i endeel Haandskrifter som et Tillæg til Skaanske Lov (**). Iblandt disse Forbrydelser fortjener navnlig Bortførelse af anden Mands Ægtefælle, Moder, Søster eller Datter at bemærkes, der anføres som Ubodemaal, (*) Samlede Skr. 1. 80-81, jvfr. Schlegels Note S. 251. Jofr. min Netshistorie § 158 og § 160 Note g.
