X
skjøndt Voldtægt efter Skaanske Lov XIII. 4 fun er 40 Marks Sag, hvilket Sunesen felv beretter III. 4; at Straffen i senere Tider er forøget og ikke nedsat, er vel udenfor al Tvivl, hvilket ogsaa stadfæstes ved at sammenholde de analoge Bestemmelser om Voldtægt i den gamle Slesvigske Stadsret Cap. 2 og 12 med Jydske L. II. 16, da hiin fastsætter 40 Marks Bøder, men denne Fredsforbrydelse (jvfr. Thord Degn Art. 97); i de nyere Stadsretter f. Er. den nyere Slesvigste stiger Straffen endog til Livsstraf. Schlegel erindrer fremdeles (S 123.), at St. £. I. 9 og XIII. 9 vise, at ægteskabsstilsmisser skete for den geistlige Domstol, hvorimod det af Sunesens XIII. 3 skal kunne sees, at de endnu ikke paa hans Tid vare henlagte under geistlig Jurisdiction, da han formeentlig omtaler det som noget, der burde skee. Men da Sunesen ligesaa udtrykkelig i I. 5 omtaler Skilsmisser, der finde Sted jure divino, som Staanske Lov gjør det i det anførte Parallelsted I. 9, indsees det let, at Schlegels Slutning er grundet paa en urigtig Forudsætning. Naar han endelig bemær ker, at dersom Skaanske Lov ikke var skreven senere, end paa Valdemar d. 2dens Tid, vilde det være upassende, at Loven i VI. 4, naar den taler om et Lovbud, som beviisligen er givet af denne Konge, bruger det ubestemte Udtryk: en Koningh wil at loghum hauæ &c. saa er det en aabenbar Misforstaaelse; thi Loven siger ikke: en Konge vil have det erkjendt som Lov osv. men: End Kongen (an Konungh &c.) Det staaer endnu tilbage at omtale den ovenfor anførte Notits i det Lundske Haandskrift, som indeholder, at Sunesen har forfattet sit Værk til hele Provindsens Gavn (liber quem composuit ad utilitatem totius terre). Schlegel synes at lægge mest Vægt paa Udtrykket composuit og mener at denne Efterretning vilde være aldeles upassende, dersom Anders Sunesens hele Fortjeneste indskrænkede sig til at have leveret en paraphraserende Oversættelse af den danske forhen bekjendte Lovtert“. (S 116.). Men at Udtrykket composuit skulde sige mere, end at Sunesen var Værkets Forfatter, eller som det nu vilde hedde: at han har skrevet det, vil neppe nogen indrømme; udentvivl har det sin gode Grund, at man heller brugte Ordet eomponere end scribere om Forfatteren, fordi Afskriveren (scriptor) i Middelalderen egentlig sagdes at skrive. Større Betydning kunde man maaskee være tilbøjelig til at lægge i Drdene: ad utilitatem totius terra; thi var der allerede en dansk Lovtert, hvorledes kunde man da anslaae dette Arbejdes Nytte saa højt? Men uden at tale om, at vi ikke vide, fra hvem denne Notits hidrører, er det dog vel klart, at et Arbejde, som Sunesens, der er saa rigt paa Forklaringer og Angivelser af Lovens Grunde, meget vel kunde siges at være forfattet til Nytte og Gavn for hele Skaane, skjøndt denne Provinds var i Besiddelse af en paa Dansk forfattet Lovsamling. Sunesens Værk har netop som et vigtigt Fortolk ningsmiddel betydelige Fortrin for den gamle danske Text, i det Sunesen jevnlig fremstiller Netten i dens historiske Sammenhæng og Udvikling, see f. Ex. II. 4, III. 7, V. 3, 5, 13, 19, 23, VI. 9, og paa andre Steder angiver Lovgrundene, hvorved han fornemmelig tager Hensyn til Billighed equitas naturalis III. 5, 7, V. 6 in fine, XI. 1, 5, XII. 1, XVII. 3, eller til Fornuftens
