XII
A. Sun. V. 21. In tribus tantum casibus potest quis pro iniquo consilio conueniri, puta, si reus deferatur, ut ille, de cujus morte agitur, ipsius consilio fuerit interfectus; aut quod funiculo ignominiose consilio ipsius quis ligatus; aut quod ad invadendum possessiones alicuius injuste et diripiendum bona ipsius dives et prepotens inductus fuerit, cui non esset tutum resistere aut propter generis claritatem aut officii dignitatem, qualem hetwarthe man in lingva patria nominamus. In primo casu novem marcis reatum consilii emendabit aut accusationi tres iuramentorum obiiciet duodenas. In utroque posteriori casu aut tres marcas persolvet aut duodeno se negabit dedisse consilium iuramento. Sk. L. V. 28. do Far man sar ællær bardaghæ ællær afhog, aldrigh ma rade sac ginæs at manne liuande, æn at manne flotum, um rade sac gifs, böte hin ær sac ær giuin ni marc, um han æer sandær fore. ællær han dyli med threm tyltum, um han ær uskyldær. Sætær man bast oc band ofna annan man, böte hanum thre marc ællær dyli med tyltær ed. radær man uskylt hedwarda man innan annars ed, böte thre marc, ællær dyli meth tyltær ed. ey scal man fore flere mal swara rada sac, ey fore fæ stolit hældær æn fore andra sac. Spørges om Tiden, da Sunesen forfattede sit Værk, da ere vi ikke istand til at angive den synderlig nøjere, end da Schlegel skrev sin Undersøgelse om den Skaanske og den gamle Sjellandske Lovs Alder (*). Han antager, at det maa være skrevet mellem 1204 og 1222 (**); tidligere end 1204 kan det ikke vel være skrevet, da det ikke er troeligt, at Saro, som i dette Aar dedicerede Sunesen sin Historie, og i denne Dedication omtaler hans Fortjenester, skulde have forbigaaet et saa vigtigt Arbejde med Tavshed; og sildigere end den Tid, da Jernbyrd blev afskaffet i Skaane, kan Værket heller ikke være forfattet, og Schlegel antog den Gang efter Stjernhøøk, at dette var skeet i Aaret 1222. Senere har Schlegel i sin Afhandling om de gamle Danskes Rets: sædvaner S. 121 rettet det sidste Tidsmærke til 1216, da det paa Conciliet i Lyon blev forbudet Geistligheden at indvie det glødende Jern eller Bandet til Bandprøven. Biskop Müller har i sin Biographie af Sunesen anført flere Grunde, per gjøre det sandsynligt, at Sunesen ikke kan have begyndt fit Arbejde, førend i Aaret 1206, ligesom han og antager, at det maa have været fuldendt inden 1215, i hvilket Nar Pavens Forbud mod Jernprøven blev givet paa det Lateranensiske Kirkemøde (***). (*) Indført i Kof. Anchers saml. jur. Str. 1. 220-275. (**) Anf. St. S. 242. (***) See Cap. 9. X. ne clerici (III. 50.)
