XIII
II. Om Haandskrifterne. Det Arne-Magnæanske Pergaments-Haandskrift Nr. 37 i Svart, som er lagt til Grund for denne udgave, indeholder flere forskjellige Lovstykker, skrevne med forskjellige Hænder, ældre og nyere, men udentvivl har Haandskriftets første Halvdeel, som indeholder Anders Sunesen og den Skaanske Kirkelov paa dansk, oprindelig udgjort et selvstændigt Heelt og er først senere indbundet med de øvrige Lovstykker i det stærke Bind af tykt Egetræ, overtrukket med Læder (*); herfor tale ogsaa de Ord, som findes paa den første Side, skrevne med en gammel Haand: Istud legisterium est sedis Lundensis; imidlertid er det dog tvivlsomt, om de første 6 Blade i Bogen, hvoraf det allerførste har den ommeldte Paaskrift, have hørt til den oprindelige Lovsamling; Pergamentet er kjendelig lysere og udentvivl nyere, og jeg skulde troe, at de først ere indsatte ved Bogens Indbinding; paa det andet Blad findes det Stykke om hemmeligt Skriftemaal, som jeg har ladet aftrykke i min Afhandling i Videnskabernes Selskabs historisk-philosoph. Skrifter 7de D. S. 17; dernæst er indført med nyere Haand Kong Frederik den Førstes Odenseste Reces fra 1527, og derpaa begynder Anders Sunesens„antique leges Scanie“, hvilken Overskrift dog er med nyere Haand. Saavel Sunesens Værk paa 52 Blade med røde Capiteloverskrifter, som Kirkeloven paa 32 Blad (saaledes som den er trykt i den af Thorkelin besørgede Udgave af de gamle Kirkelove) ere skrevne med en gammel Haand, der vel turde være fra Slutningen af det 13de Aarhundrede, eller ikke meget længe efter den Tid, da Kong Christopher den Første lod omsende Afskrifter af den Skaanske Kirkeret. Over Kirkeloven findes med nyere Haand:„Hic incipit iuris tradicio, que dicitur guz ræt, statuta de rebus ecclesiasticis et clericum (clericorum?) et laycos (laicorum?) danico sermone composita, ut eo melius ab omnibus intelligatur.“ Paa den næstsidste Side af Kirkeloven staaer paa Foden med en smuk gammel Haand: haui that skanunga ærliki mææn, toco withær oræt aldrigh æn. Paa det sidste Blad af Kirkeloven findes nogle Notitser nedskrevne med nyere Haand: „Nota: prima distinctio istius libri continet jus hereditarium, capita XLIX. Secunda distinctio jus terre, capita XXXVI. Tertia distinctio jus homicidii. Een mark guld ær VIII mark sölff i joord, XXIV mark sölff ær een stureshaffnæ; halff annen stureshaffna gör eet fult bool. Eet bool giffuer XXIV örtighæ skyld och thet ær VIII öræ joord. XXXVI mark sölff æer eet fult booel.“ Herefter følger med langt nyere Haand: 1) den gamle latinske Oversættelse af Jydske Lov; 2) et Register over Capitlerne i Anders Sunesen med Overskrift: Registrum primi legisterii. Capitlerne ere ved hver Snees betegnede med et nyt Bogstav og det fidste (det 145de Gap.): si dominus noluerit habere, anføres saaledes med h. v. 3) Nogle korte (*) Jndenpaa Bindet staaer en „Taxa ecclesiarum ad scolam Rothnebyensem annuatim“, sem er fortsat overs paa det første Blad. (Nothneby, nu Runneby, i Medalstad perred i Bleking).
