XIV
- Bemærkninger om crimen læsæ majestatis, uddragne af Lex Julia majestatis. 4) Bemærkning om Fredkjøb, Mandebod og Kjøb:,,Nota: eet ret skanisk Fritköp er XXVI skaniske marc oc XXVI skaniske öre. Item ret mandzbot XXX skaniske marc. Item owerbot XXVI skaniske marc oc XVI öre, V engilske i ören. Natura emptionis et vendicionis est, ut sicut rei empte damnum pertineat ad emptorem, sic et commodum; nam commodum ejus esse debet, cujus est periculum. Institutiones e. t. 4) Juramentum Regis Christierni, det er Kong Christian d. Førstes i Aaret 1449 aflagte Eed. 5) Den gamle Gaardsret. 6) Bemærkninger om Vejrliget. 7) Opregning af forskjellige Prioraters Indtægter i England, Tydsk land, Castilien, Portugal c. 8) Kong Christian d. 1stes Løfte til Sverrigs Indbyggere, dersom de vilde tage ham til Konge. 9) Kong Christophers Forordning om crimen læsæ majestatis (Rof. Anchers Lovhist. II. 549). 10) Erik Glippings Forordning af 1282. 11) Et Brudstykke af Anders Sunesens Statuta synodalia. 12) Et Brudstykke af Kong Christopher d. 2dens Haandfæstning. 13) Obligatio nobilium Scaniæ super defensione ecclesiæ Lundensis 1380 (f. Suhms Danmarks hist. XIV. 519). 14) Taxa beneficiorum juxta stilum cancellariæ Romanæ. 15) Nicolai archiepiscopi Lundensis chronica episcoporum Lundens. (Script. R. Dan. VII. 621). Jeg har allerede bemærket, at den Haand, hvormed Sunesens Værk og den Skaanske Kirkelov ere skrevne, er meget ældre end de forskjellige Hænder, fra hvilke de øvrige Lovstykker hidrøre. Haanden er smuk, fast og tydelig; Skriveren har hyppig betjent sig af Abbreviaturer, men som ikke ere vanskelige at dechiffrere; hvad enten han har skrevet efter Dictat, eller havt et andet Haandskrift for sig, kan han ikke frikjendes for at have paa mange Steder gjort sig skyldig i grove Skjødesløsheder. I det jeg ellers nøjagtig har ladet Haandskriftet aftrykke og troet at skylde dets unægtelige ælde ogsaa at burde bevare dets Orthographie, har jeg dog ikke optaget i Terten hvad der var aabenbar Fejlskrift, men bemærket det i Noterne, hvor jeg ligeledes altid har anført Haandskriftets Læsemaade, naar jeg har fundet grundet Anledning til at optage en anden i Terten; dette har i Særdeleshed været Tilfældet, hvor samtlige øvrige Haandskrifter og Hvitfelds Udgave gjøre Udslaget mod en Læsemaade i Haandskrifterne, som ellers ikke har Grunde for sig. Paa enkelte Steder har jeg indskrænket mig til i Noterne at betegne ved udmærket Stiil den Læsemaade, jeg har anseet for den rigtige. Haandskriftet har ingen Inddeling i Bøger, men kun i Capitler, hvis Tal med nyere Haand er bemærket i Randen, stundom ovenover. Siden er, saalangt som Sunesen og Kirkeloven rækker, tospaltet med et lidet Num mellem begge Spalter, der ligesom Linierne ere betegnede ved fine Ridser; den meddeelte Skriftprøve indeholder een Spalte. Initialerne ere røde, ligesom Capiteloverskrifterne; undertiden er ogsaa i Terten et eller andet stort Bogstav udmærket ved en gjennemtrukken rød Streg, uden at dette dog altid betegner et nyt Afsnit; sjelden bruges Tegnet skrevet med rødt Blæk til at betegne et Ophold. Der bruges allevegne Punkter, ingen Commata, men da Interpunktionen, ligesom Brugen af store Bogstaver er meget vilkaarlig, har jeg ved Tertens Aftrykning ikke dertil taget Hensyn.
