9
Lib. I. c. 12. 9 busdam communibus, quibusdam preuignis uxoris, non (1) est defuncto (2) portio de bonis communibus facienda, que uxori penitus auferatur et solis filiis relinquitur (3). Regi quoque in tribus marcis idem (4) sunt condempnandi, nisi statuto die in communi iure, quicquid acceperant (5), parati fuerint reportare, facienda fide duodeno sacramento (), si super quantitate referendorum fuerit dubitatum. XII. De iniqua differentia tollenda anteriorum et (posteriorum) () in successione matris. (Sk. L. I. 24.) Iniqua differentia anteriorum et posteriorum sublata ($), ad defuncte Cap. XII. matris hereditatem in omnibus, tam mobilibus quam immobilibus, diuidendam eque admittuntur () filii priores ex maritis (10) prioribus, ut posteriores ex marito nouissimo (1) suscitati. ikke alle Banffeligheder hævede, da det baade synes unaturligt, at Faderens Lod ikke udelukkende skulde deles mellem hans Børn, og tillige strider mod St. L. I. 21, som udtrykkelig bestemmer, at der efter Faders Dod skal rejses Lod for den Døde „allum hans börnum til skiftis“, men derimod synes at udelukke Moderens Born efter hendes Død fra en lige Ret mod Stiffaderen ved at sige: „æn swa ær æi um quinnæ alf“. Maasfee har derfor A. udeladt non foran est, men da bliver hele Stedet overflødigt, og derved dets Udeladelse i L. retfærdiggjort. Ogsaa Arvebogen har i Cap. 38 en Regel, der ganske strider mod den her omtalte Sætning hos Andr. Sun., hvorpaa allerede Kofoed- Ancher har gjort opmærksom (Saml. jur. Str. II. 382-384). () A. om. non. (2) Defuncte A. (3) Relinquatur H. A. () lidem A. H. () Acceperint H. () Juramento L. () Posteriorum, som mangler i Hdskr., fin. bes i A. L. H. og fordres af Meningen. (3) Hvori denne Forstjel efter den ældre, Net mellem de forskjellige Kuld har bestaaet, berom haves ingen Efterretning. () Admittantur A. (10) Matris A. (1) Saaledes i H. A. L.; i höstr. ved en Sfrivfejl novissimi. 2
