45
tilbage af det, han fik for sin Jord, da bør han beholde det; er der intet tilbage, da faaer han intet Vederlag. Er der Tvist herom, da skulle Hustruens Arvinger føre det samme Beviis, som ovenfor er fastsat for Arvesager. Syv og tredivte Capitel. Om Arvebed. End tvistes der, om Arvebed har fundet Sted eller ikke, da er den, som paastaaer, at Arvebed efter Loven har fundet Sted, hvad enten han er af Husbondens eller Hustruens Slægt, nærmere til at føre Beviset, end den, der nægter det. Vil og denne, ihenseende til to eller flere Arve, bevise, at der med Arvebed ikke er forholdet efter Loven, da behøver dog ikke Wederparten mere, end Tyltereed og Vidne, for at bevise, at Arvene lovligen ere jævnede med hinanden. Er det kun een Arv, som han paastaaer, at være jævnet med en anden, da skal han og med Tyltereed og Vidne bevise, at de lovligen ere jævnede. Otte og tredivte Capitel. Om Fledføring. Er der nogen, Mand eller Kone, som formedelst Fattigdom, Alderdom eller Sygdom vil fledføre sig, da skal han drage til Tinge, og der lyse, at han vil Gh. 35 Cap. Gh. 36 Cap. 62) pa T. U 63) tha 1, 64) i gen A. 65) P. add. oc hin wil dylia 66) ath hyn will dyliæ icke meth meræ &c. U. 67) fkal E. I. dylie ikke meth meræ &c, P. 68) thæræ ekki meræ F, 69) bodne U. 70) F. add. oc. 71) U. add. arf. 72) han F. then arff U. 73) [wæriæ P. U. wide T, 74) A. omitt, at the &c. 75) budne U. 76) Um nokar man wil fik flæetföra A, flatfö- Föringh H, T, U. et fic in feqq. 77) AEn F, D. T, 78) ther I. faa ufæl &c. P. U. 79) anti F. T. 80) ufæli U. 81) ællæ F. D. H. I, aldör G, 82) æth I. 83) flatföræ T. U. 84) æth I.
