59
Side, som maa være Værge, da er Broder paa mødrene Side nærmest. Det skal man og vide, at den maa ikke være Andens Værge, der ei maa være sin egen Værge. Slegfredsøn maa ikke være Værge for Ægteqvindes Børn. End er ej Broder til, da er Farfader nærmest til at værge. Er ej Farfader til, da er Morfader nærmest; er ej Morfader til, da er Farbroder nærmest; er ej Far: broder til, da er Morbroder nærmest, og saaledes altid, hvor Fædrene- og Mødrene -Frænder ere lige nær beslægtede, der ere Fædrenefrænder nærmere til at Men er Mødrenefrænde een Grad nærmere, da faaer han Værvære Værge. gemaalet.. danindisi Keds (and (Bailguise) D Otte og fyrgetyvende Capitel. Om Børns Værge og Giftermaal. et skal man ogsaa vide, at de, der, efter hvad som ovenfor er sagt, ere de nærmeste til at være Værge for Børn, ere og de nærmeste til at bortgifte deres Frænker, Enker eller Møer, naar deres Fader er død, dog med andre Frænders Raad. Den maa ej være Værge for andres Gods, som ødelægger sit eget. Den som ved Dobbel, Drik eller Ødselhed har tilsat sit Gods, eller den, som er løs og ledig og haver intet ved at hæfte, maa ikke være Børns Værge. Er der og nogen deres Frænde, som kun ejer lidet, da maa han, skjøndt han er en forstandig Mand, dog ikke være deres Bærge, naar hans Formue kun er halv 57) wæriænde A. H. I. T. wæriæmoleth U. I vort Haandskrift staaer ved en Skrivfejl: waian. (28 58) af giftæræ O. I add, theræ. J U. Iyber Overffriften: Om börnæ wæriæ willæ giffte them. 59) ordh F. A. iorth D. word Q. 60) om A. 61) U. om. ok... næft. 62) U. add. them. 63) fine F. 64) frænnæ D. 65) rathæ F. rada T. 66) weriæ D. hærie P. U. 67) fit eget P. U.-F. I. T. add. anti. - um han wil ænti fordoppleæ, ællær fordricke aller forfla &c. A. 68) for dock æt D. for druckit F. 69) ær tho F. D. 70) fpiute man I. Spiut man F. 71) æer F. K. T. 72) E. I. oin. ay. (8*) D Gh. 46 Cap.
