63
de have kastet Lod, nogen af Sødskende sin Andeel i Besiddelse, saa at Bøjgden tør sværge paa, at han fik det i sin Besiddelse, da kan han med Tyltereed og Vidner forsvare sin Lod, dog saaledes at han lader den komme til Jævnet med sine Sødskendes. End opkommer der Trætte, førend nogen har faaet sin Lod i Besiddelse, da ere de som paastaae, at Lodkastning ej har fundet Sted, nærmere til at bevise deres Paastand, end de, som ville bevise, at Lod er kaftet. Skeer det, at nogen af Sødskende eller anden Mand faaer flere Lodder (i Løsøre), førend nogen Lod af Jordegodset er udkommet, da, hvor mange Lodder han end maa have faaet, erholder han dog kun een (af Løsøret); thi hans (Andeel i Jordegodset) maa ej formindskes, fordi Lodden ej før var udkommet. Halvtredsindstyvende Capitel. Om Slegfredbarn. Har Mand Slegfred, og Børn ved hende, og lader han sig vie til hende, da faae Børnene Ægtebørns Ret. Men hændes det, at han lader sig vie til en anden Kone, eller hans Slegfred bliver ægteviet til en anden Mand, efterat de Børn ere avlede, da skulle alle disse, endskjøndt den Kone deer, som han har ægtet, eller Slegfreds Mand døer, og han siden vil lade sig vie til samme vinde, kun nyde Slegfredbørns Ret, alle de Børn, som vare fødte, førend han blev viet til. den anden Kone, eller hun (hans Slegfred) til den anden Mand. Gh. 49 Cap. 45) clyuiæs mæth thy &c. A. D. F. I. K. P. klinies O. cliuises P. T. fkilies, ath M. iæffnæs L. U. 46) Um fligæ frith A. 47) fligafrith och haffwer börn with A. E. F. H. 1. K. P. T. U. flögæfrith kunæ och hawer han börn with hynne och wigher &c. D. 48) withær A. 49) hanæ F. 50) börnnæ D. P. U. add. börn 51) cumær F. 52) withær A. et fic in fqq. 53) andre kunæ fithæn F. T. 54) hæffde U. 55) ær F. eller T. 56) wigth F. I. T. wiigt U. 57) wie U 58) the D. H. T. 59) ath U 60) földe T. U. 61) æn H. K. P. U. 62) wigt A. F. I. T. U. with E. 63) T. add. then; - then annen U. 64) U. add. wor wigd.
