129
bevise Forfald, da har han gjort Fyldest for sig paa det Ting; men møder intet Forfald, da skal han med rette bøde Sagsøgeren sex Øre. Saaledes som Sag- - eller en anden - da opsøgeren har stævnet den Sigtede og forfulgt Sagen til første Zing, saaledes skal han og stævne og forfølge Sagen til andet og tredie Ting. End skeer det paa første Ting, at den Sigtede møder og forekommer Sagsøgeren, saa at han nægter, at det er rette Ting (Tægtedag) og tilbyder Jernbyrd paa hans Vegne gjør saadan Indsigelse og tilbyder ligeledes Jernbyrd. sættes det til næste Ting. Eller skeer det paa tredie Ting, at den Sigtede tilbyder Jernbyrd, efterat have vedgaaet to Ting (som rette Tægtedage), da skal Sagsøgeren lade stævne til fjerde Ting, ligesom han gjorde til de tre, og da skal den Sigtede møde og fæste Bøder eller Lov, eller og være fredløs. Bliver hverken det første eller det tredie Ting saaledes opsat, da maa Tingmændene forelægge den Sigtede til fjerde Ting, og da skal han enten være fredløs eller stande til Nette, fordi det er uret, at Sagsøgeren skal opholdes længer, end til fjerde Ting. Eet og halvtredsindstyvende Capitel. Om Landsting og Stævning. Skeer det, at Sagsøgeren havde ladet stævne enten til eet Ting eller to, men lader dem gaae over uden at forfølge Sagen, og nu igjen stævner til tredie Ting, da holdes hans Stævning til de forrige Ting dog i Kraft. Men lader han det tredie Ting gaae over, da maa han ej forfølge Sagen mod den Sigtede. Begynder han Sagen paa ny og begge Parter komme til Tinge, da er den Sigtede 51) annær af hans hænde F, D. andre aff hendæ A. weniæ T.U.-U.om. ok... that thing. 52) M, O. om. iarn. wern T. 53) gör U, 54) ath I. 55) M. U. om, iarn, 56) P. U. add. ting. 57) fkodet U. 58) G. om. ay. 59) muga T. muæ U. Eo) hannem U. 61) then U. 62) drages foræ æn &c. U. 63) flæeffning U. 64) ower U. et fic in feqq. 65) E. add. a. 66) E. omitt, after. thet U. -atther T. et fic in feqq. 67) A. U. omitt alt. 68) U. add. uden han. 69) a U. (17) Gh. III. Cap. 26.
