131
nærmere til at forfølge sin Sag (om han har nogen) mod Sagsøgeren, end denne sin imod den Sigtede, fordi at ellers Sagsøgeren, om han vilde, kunde forhindre den Sigtede fra at forfølge sit Søgsmaal, ved at udtrække og forhale den Sag, han selv havde anlagt. End vil den, som forfølger en Drabssag hellere lade stævne (Manddraberen) end lyse Drabet, da maa han og lade et eller to Ting gaae over, og hans Stævning til de forrige Ting holdes dog i Kraft, saaledes som sagt er om fyrgetyve Marks Sas ger. Men dersom begge Parter komme til Tinge, efterat Sagen ved flere Ting har henstaaet upaatalt, da gjelder ej samme Net, (som i fyrgetyve Marks Sager); thi da skal den Sigtede værge sig for Drabet, førend han maa sigte sin Wederpart for nogen Sag. End skeer det, at den Indstævnte bliver syg, saa at han ej kan komme til fjerde Ting, da maa han sende sin næste Frænde i sit Sted eller en anden Mand, som dertil er befuldmægtiget og som kan svare paa hans Vegne, og lade ham fæste Lov for fig; og da skal Sagen saaledes henstaae i Aar og Dag, om den Syge ikke kommer sig før, og hiin, der har fæstet Lov, skal enten skaffe et dob. belt Antal Medeedsmænd eller give dobbelte Bøder. Dersom Sagsøgeren bliver syg, da sender han sin næste Frænde til Tinge, eller hvilken anden Mand han vil sende did med Vidne, og denne maa tale og forfølge hans Sag, og saaledes skal Sagen henstaae, indtil han kommer sig, dersom han ikke ligger længer end i Nar og Dag, men da skal han enten fordre sin Ret af ham (den Sigtede) eller lade ham være sagėsløs. at den, som er kaldet til Tinge, er uden Riget, da skal han have Aar og Dags Frist, førend Sagsøgeren tiltaler ham. 92) E. emitt. twiggæ. 93) U. om. ful. 94) 1. add. och. Han om worther fiugh ther fag fögher oc ftar then oc ther fögær um &c. T. 95) fynæ U, 96) niuæ F. E, D. I. K. P. T. niffe A. H. vennæ U. 97) U. om, til fændæ, 98) oc a han at &c. U. 99) H. T. om. at. 100) meth hin um &c. U. End skeer det, Men drager han bort, efterat 1) han U. 2) U. add, æy. 3) A. omitt. ok... fiuk ær. U. add. en ær han fiugh tha fkal thit. 4) U. om, hin ...er. 5) Ikee ham U. 6) U. om, wæræ. -T. tilføjer som Overskrift: Om han er uten rigas ther tiil tings worther kallat. 7) bin ther A. han H. T. 8) U. om. rum 9) uppa D. 1, T. (17*) hanum.
