XV
digt, og indtil 1320 havde man dog god Tid til at revidere! - At den yngre Lov skulde være brugt som en subsidiær Lov til den ældre, er heller ikke godt at begribe, og vi skulle siden see, at det paa en langt lettere Maade lader sig forklare, hvorledes Kong Valdemars sjellandske Lov kunde blive i Kraft, uagtet der existerede en sjellandsk Lov af Kong Erik. Hvad der endnu maa erindres, forend vi forlade Anchers Fortolkning af Erik Menveds Forordning af 1304 eg hans derpaa grundede Gisninger, er, at de i denne Forordning omtalte leges fcriptæ in Thord uden Hjelp af en Række kunstige Spypotheser, og derfor vist med langt mere Føje, kunne hentydes paa en ganske anden Lovsamling, end den saakaldte ny Sjellandske Lov, nemlig paa de bekjendte Thord Degns Artik ler. Stubæus havde allerede yttret denne Mening 26) og Ancher har i det 10de Gap. af Lovhistorien, hvor han handler om Knud den Sjettes Love, paa det bestemteste tiltraadt den,27) men i det 16de Cap., hvor den ny sjellandske Lov afhancles, opgiver han den pludselig og finder at faa godt Forordningens Udtryk kunne passe paa den ny Sjellandske Lov, saa flet passe de derimod paa Thord Degns Artikler;" 28) da han endelig i Lovhistoriens 21 de Cap. kommer til at afhandle disse Artikler selv, har han paa en vis Maade atter optaget den første Mening og søgt at forene den med hans egen Hypothese, i det han paa den ene Side fins der det højst rimeligt, at den Thord, som Forordningen omtaler, netop er den samme, som har forfattet de Artikler, der bære Thord Degns Navn, og forsaavidt giver han Stubæus Ret, men paa den anden Side vil han, at der ved de i Forordningen ommeldte Leve, forfattede af Thord, ikke skat sigtes til dennes Artikler, men til det Udkast til den ny Sjellandske Lov, som Ancher formoder, han har conciperet. 29) At nu Ult træffer saaledes fammen, at Forordningens Thord med Foje kan antages for at være den samme, som har forfattet de bekjendte Artikler, er unægteligt: i de fleste Haandskrifter af Artiklerne kaldes Forfatteren lille Thor Degn, og Forordningens Thord tillægges ligeledes Tilnavnet: litlæ; Forordningen viser, at Thord litle hørte under Viborg Stift, 30) og at ogsaa Thord Degns Artikler ere forfattede i Viborg, er beviisligt af to Haandskrifter, hvori de kaldes: Wiborre Skraa, Statuta Wibergenfia; et tredie Haandskrift siger, at de bleve givne paa Viborg Landsting. 3) Men hvorfor skulde man nu antage, at Forordningen ved de Lore, som den siger Thor har skrevet, ikke sigter til dem, vi have under hans Navn, men til en anden Lovsamling, der ellers ingensteds tillægges nogen Thor som Forfatter? Er ikke allerede den Om stændighed, at Thord Degns Artikler ere skrevne paa Latin, et vigtigt Beviis for, at Forordningen ved at omtale Thords latinske Love, der skulde oversættes, netop har havt dem for Dje? derimod er af Kong Eriks 17 26) Disferiat III. §. 37. de lege et legislator. Danor. 27) Samt. Str. I 286: ”Thord Degns Artikler ere skrevne først paa Latin, men førend de maatte komme frem paa Rigsdagen for at antages til lov, fulde de først oversættes paa Danst, som Rong Eriks Forordning af 1304 vidner.” 28) Unf. St. S. 568-570. 29) Unf. St. S. 701-704. 30) ”In diocefi Wibergenfi Domini: Episcopus Petrus, Thordo litle...” Unchers Lovhift. II. 535. 31) Jofr. Anchers samt. Skr. 1. 702. Oglaa kan mærkes Artiklernes Overskrift i Cod. Arne-Magnæan. No. 443, 12mo.: ”Articuli et correctiones legis, quas litle Thord Diaghn, Nor-Jutiae legifer (: Landsdommer, f. Ancher I. 675) compofuit et confenfu meliorum regni in parlamento Danorum Nyburgh Rex Valdemarus confirmavit.” fr. Roſeninge J. H. i dndlade eingen S. VII
