XVII
Haandfæstning ”at alle skulde holde Kong Valdemars Lov," 35) hvilket findes gjentaget i Kong Dles. 3) Da nu Thord Degns Artikler indeholde Forklaringer og Tillæg til, samt Forandringer i Jydske Lov, er det ikke vanskeligt at indsee, hvorledes man i en Befaling, som sigtede til disse Artiklers Stadfæstelse, kunde betjene sig af Udtryk, der passe paa en i den almindelige Landslov indgribende Lovgivning. At denne skulde være en fuldkommen eller i det mindste en vidtløftig Lovsamling, som Ancher vil, ligger ingenlunde i hine Udtryk, men fun, at den skulde medføre Forandringer i den bestaaende Lovgivning, og dette er unægtelig Tilfældet med Thord Degns Artikler. Naar Ancher endelig finder det usandsynligt, at disse Artikler kunne være meente i Forordningen af 1304, fordi de, efter adskillige Haandskrifters Udsigende, først bleve confir merede under Valdemar den Tredie (Utterdag), og saaledes maa antages at have henligget i 40 eller 50 Aar, 3) agtet Forordningen fastsætter, at de i den omtalte Love skulde forelægges Kongen til Stadfæstelse i det næste War (1305), men derimod finder det rimeligere, at et saa vidtloftigt arbejde, fom Oversættelsen og Revisionen af den Sjellandske Lov, har kunnet medtage faa lang Tid, at det først er blevet færdigt 1315 (eller 1320, da Christopher den Anden besteg Thronen), saa kan man svare ham, at det meget mere er uri. migt at antage, at Forordningen ikkun skulde have givet eet Aars Frist til at oversætte og revidere et saa vidtloftigt Arbejde, som den Sjellandske Lov, men at derimod dette Tidsrum var meget passende til et Lovs arbejdes Revision, som Thord Degns. At dennes Artikler iøvrigt have været forfattede længe førend de bleve stadfæstede af Kongen, derom overbevises vi af den vigtige Anmærkning, som Ancher har fundet i et Stof holmse Haandskrift (f. Saml. jur. Skrift. I. 688 Not.): ”Hoc notum facimus, quibus noftram annotationem impartimur, ut eft de iftis articulis et correctionibus Thordonis, ante confirmationem Regis, qui habet autoritatem conftituendi leges, non fuerunt alicujus efficaciæ feu valoris fic quod aliquis posfit eas allegasfe vel allegare et fecundum eas judicare; fed qyum confirmati funt a rege feu principe, habente autoritatem conflituendi leges, ficut alive generales leges principis, quod tales articuli recipiunt fuam efficaciam et vigorem ex principis confirmatione. Et ifti articuli funt confirmati per regem in literis regis depofitis inter inftrumenta Dni Episcopi Roschildenfis.” Ancher tilføjer selv, vistnok med fuld Foje: ”skulde man ikke heraf kunne slutte, at Thord Degns Artikler have været forfattede og vedtagne ved de af Kongen ere blevne stadfæstede ?" 33) (ivfr Unchers Skrift. I. 697). Denne Unmærkning er ogsaa mærkelig, forsaavidt den viser, at den Konge I. 697). ne ved Brug en Tid lang, ferend de af organ 35) Hvitfeldt S. 412. Svorledes kan denne Lovbestemmelse forstaaes, naar man med Uncher antager, at den famme Kong Chriftopher ved sin Regjerings Tiltrædelse havde indført Kong Eriks Sjellandske Lov? Om dennes Overholdelse tales ikke eet Ord i Haandfæstningen. 36) Sammeftede S. 558: ”alle Konning Valdemars Lovførers Love (hvis Sjel Gud haffue!) skulle holdes ubrodetigen, uden de ved Haandfæstninger eller andre Privilegier ere rettede, oc skal al Bane og Ulov, indført imod Landsloven, albelis afskaffis.” 37) Da Valdemar kom paa Thronen 1340, funde i al Fald 36 War være et tilstræffeligt Antal, dersom man antager, hvad der ikke er urimeligt, at han strax ved sin Regjerings Tiltrædelse har stadfæftet ovennævnte Artikler. 38) Heri maa udentvivl ogfaa Grunden søges til den betydelige overeensstemmelse, som findes mellem de ældste. Haandskrifter af Thord Degns Artikler, saavel ihenseende til disses Indhold som Mængde, jvfr. Anchers famt. Skrift. I. 715-716.