223
End blive de saaledes Er der og en anden Mand derved bliver dræbt, (da bøde han tre Mark derfor. saarede, at de behøve Lægens Hjelp, da bode han ser Øre. Mand med at hænge de Vaaben op, og de blive uenige (om hvem det var som ophængte det), da bøde hver af dem ligemeget; men ville de være ligegode om Gjerningen, da bøde de ikke mere end enkelte Bøder, hvad enten det er for Drab eller Saar, lys oldgal (e.esnotd (teadustönnis dit myned Femtende Capitel. Om Saar af Vaade, eller Hug, eller Kasten eller Skyden. Hvad som nogen gj nogen gjør me $ med sine egne Hænder, enten kaster, eller skyder, eller hugger, eller slaaer, da bøder han derfor, skjøndt det er Vaade, ligesaa fuldt som om han havde gjort det med Villie, hvad enten der skeer Drab eller anden Skade, det ene undtagen, at han ikke bøder derfor til. Kongen eller til Biskoppen; dog skal han (den Saarede) eller dens nærmeste Frænder, som er død, være de nærmeste Medeedsmænd, naar Lov skal gives; og skal der sværges for død Mand med tre Tylter og for Saar med een Tylt; da skal den, som Saaret fik, være den næste Mand i Lov (d. e. blandt Medeedsmændene) efter den, som paaførte Saaret, og sværge, at det skeedte af Vaade og ej med Willie. Sertende Capitel. Om Trælle gives Frihed. Giver Husbonde Trællen sin Frihed, da skal det lovligen lyses ved Kirken og da skal han være fri og nyde alle Rettigheder, som om han var fri født. Giver og Husbonden eller Hustruen i deres Dødstime deres Trælle frie, da maa ej de, 67) niuæ E. A. D. H. I. T. wennæ P. U. 68) fom H. ther I. T. U. 6g) H. om, mæth. T. add, hanom. 70) fælies A. giue P. U. 71) döth A. 72) til D. 73) værie fik i loghen at &c. U. 74) hinum D, E. er weti i loghum F. 'I. P. hin A. H. T. 75) weri E. weti H. I. wet T. 76) K, om, i. 77) loghen A. H. T. liufes A. 78) æn giuær A. 79) U. add, han, 80) F. om, at. - 81) at H. tha a T. 82) A. D. om, til. 83) boreth U. wære at al &c. H. 84) æftærft F. A. 'D. ytherfte E, effierfte H. 1. T. Gh. V. Cap. 9. Gh. V. Cap. 10.
