225
som have Lod i Boet, sige, at han maa ikke bortgive min (deres) Lod; har han givet saa mange frie, at det maa e, at det maa anfees fo hans (Arvingerne) have Erstatning derfor, fordi han paa mere, end sin halve Hovedlod. hele Hovedlod, da skulle de Sygeleje ikke maa bortgive End tvistes der om, hvad enten Trællen var givet fri eller ikke, da er den, som med to Mænd og Tyltereed vil bevise, at han lovligen er frigivet, nærmere til at føre Beviset end den, som paastaaer at han er Træl. sils dicom (lllli (6 Syttende Capitel. Om Træl kommer i Landet og gister sig. nstalls Kommer ommer nogen rejsende til Landet, og man troer, at han er fri Mand, og han tager sig kone og vies til hende, eller han tager sig kone og erhverver Formue, og han bliver siden kjendt, da er hans Herre berettiget til at faae ham igjen; han tage da sin Træl og Konen skal blive siddende tilbage med Godset. Endskjøndt hun vidste, at han var Træl, har Husbonden dog ikke Ret til at tage fra hende, hvad de tilsammen have eryperver, berſom Ivallen var udenfor Bonbens Gaardeled. Et det og en Trælqvinde, som saaledes drager bort og bliver saaledes fundet, da gjelder det samme, om hun tager sig en Mand. Ere endog fri Mand og Trælqvinde, eller fri Qvinde og Træl, viede sammen, og den af dem, som var fribaaren, ikke vidste, at den anden var r Træl, dengang de kom sammen, og de ikke gifte sig efterat de derom vare vidende, da maa de vel adstilles og gifte sig andensteds. jaan. E 7) ey fræls, AEn haffuæ the noget fææ famen draghet udhen bondhens gards leedh tha &c. U. N 8) wæræ E. H. 1. T. 9) F. E. A. D. I. K. add. fæ. 10) dræghæt T. 11) annugh F. E, D. 12) griben U. 13) wigte A. H. I. wigde T. 14) annogli F. annugh E. D. A 15) annogh F. annugh E. D. 17) hin T. 18) F. E. A. H. I: T. om. annet.öl (ee 19) oc U. 1 atm las co 16) wiftæ D. T. U. Hi sand (8 20) ær U. winol A now (0 dass (18 21) annugh F. E. D. (EA 22) thær a H. T. 21 2 23) D. om. ok... til. 24) H. T. add. the, 25) gifftes U. 428 (29) Gh. V. Gap. 11.
