235
sin højre Haand i hans højre Haand over Halsen, og han, som er Ejer til Fæet, skal sværge: bede sig saa Gud hjelpe og være huld, som han er dets rette Ejer; og derpaa skal han, som holder hans Haand, sværge: bede sig saa Gud hjelpe, som han (hiin) svoer en oprigtig Eed og ingen Meeneed, og dermed skal han (hiin) tage væget til sig. To og tyvende Capitel. Hvorledes Mand skal sætte sit Gods i Forvaring hos tredie Mand, som Borgen. findanin nail lead End kommer hiin til andet eller tredie Stævne, den, som Sagsøgeren gav Qvæ get i Forvaring til, som Borgen (Hjemmelsmanden), da skal han modtage Qvæget, og, dersom han er lovfast Mand, selv gaae i Borgen derfor. Er han ikke selv bosiddende Mand, da ſkal en anden bosiddende Mand gage i Borgen for ham, at hverken han eller Qvæget, for hvilket hine have borget, skal komme bort; og da skal han nævne et Huus i Landet, hvor han vil, som sit Hjem. Siger han, at han selv har opfødt det, da maa han vel fæste Lov og femte Dagen derefter føre Beviset med Tyltereed og Vidner paa det Sted, han har anviist som sit hjem, eller og give Sagen i Sagsøgerens Vold, og denne skal da med Lov tilvinde sig sit Qvæg, som før er sagt. End siger han ikke, at det er hans Opfødning, da skal han bringe sin Hjemmelsmand tilstede næste Femtedag, eller godtgjøre hans Forfald; kommer han ikke da, skal han komme den næste Femte- Gh. V. Cap. 16. 100) F. D. H. I. K. T. U. add. han. 1) loghfefter A. bofæfthær T. 2) warneth F. D. tagh A. wortnæd T. borghen U. 3) U. om. at; og begynder en nye Sætning: Skiuthz han aæy &c. 4) have borgeth foræ P. U. 5) F. A. H. K. P, T. add. han. 6) hemhuff P. U. 7) T. add. thet. U. add, hanum. 8) fwæriæ U. 9) H. add. ther. - brofiæl han fæfter oc viffær hanum U. 10) F. U. add. foræ. ri) menti A. 12) latte F. 13) U. add. hwar fom han vill loghen haffue. 14) E. om. hin. hin haffuer tha vitnet fom &c. U. 15) laube witne F. loghwinnæ A. T. 16) mælt F. E. I. T. U. 17) A. om. han; fkal han then fiortende dag ther affter, ænten kommæ fin hemel foræ, eller hans &c. P, U. (30*)
