255
til Mødrenefrænder. End kommer der siden efter nogen Frænde, som var uden Riget eller uden Landet, og fordrer de Bøder, som tilkom ham enten paa fædrene eller mødrene Side, og den, der skulde bøde, allerede har givet Bøder, da skal han kræve sin Deel af dem, som har taget Bøderne, og den, der gav dem, være sagesløs. Ogsaa det skal man vide, at bliver nogen fød, efterat Bøder ere modtagne, da maa han ikke fordre Bøder. Tredivte Capitel. Om der gjøres den Ophold, som skal tage Boder. Skeer det, at nogen bliver dræbt, hvis Frænde er berettiget til Bøder og han vil have Bøder, da skal han først søge Drabsmanden og af ham modtage alle Bøderne, og denne skal tilkalde sine Frænder og selv møde. End gjør han ham Ophold og vil ikke bøde, og den, som skal have Bøder, derfor faaer ham dømt fredløs, da har han (den Dræbtes Frænde) siden Ret til at søge hans Frænder, om han vil: da skal han være berettiget at tilkalde den, som er ham beslægtet paa fædrene Side og stævne ham til Landsting, det første, andet og tredie. Møder han paa Landsting med Sagsøgeren og siger der, at han ikke er nærmeste Frænde, og tilbyder Vidnesbyrd fra det Herred, hvori de begge ere fødte, og Mænd vide Rede til, at han ikke er hans næste Frænde, da skal man udvælge Nævninger i det Herred. Sværge Nævninger da, at han er den Fredløses nærmeste Frænde, da skal han fæste Bøder og bøde paa dens Vegne, som har begaaet Drabet, som om han selv havde dræbt, og han skal give de Boder paa sin Bopæl, 8 med Sagleger Sh. V. Cap. 27. 8) H. add. han, 9) F. om. til. 10) meth U, 11) hinum F. E, D. hin A, H. 12) E. I. om. æy. 13) næftæ niuæ oc &c. F. E, A. D. H. I. T. hans næfiæ frændæ U. 14) U. om, ok.. frænde, 15) F E. A. H. T. om. bathæ, 16) man withrædæ a E, 7) T. add. æy. 3 18) T. om. ey. 19) niuæ F. E. A. H. I. T. 20) F. A. add thet. 21) niue F. E, A. D. H. T. 22) oc take fwa at the böter fum &c. F. A. D. H. K. T. 23) wægih E. dræbet mannen imodh then dödes frænder oc han &c. U. 24) frænda F. A, D. H. P. wagh E. 1. K. Irænder T. 25) E. om. han,
