Spring til indhold

Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf/37

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

XXX

tet Epor findes i Kong Eriks Lov. 72). Naar Jydske Love I. 13 figer, at Sonnen ikke har Lod i Faderens Bo, saalænge Fader og Moder lever, og det 14de Cap. tilføjer, at Faber ikke bar nodig at give fit Barn noget, medens han og Moder leve, saa viser tvertimod Eriks Sjellandske Lov I. 7, at Faderen sfulde skifte Løsøre og Kjobejord med sine Sønner, naar de vilde forlade ham for at gifte sig; hvilken af disse modsatte Bestemmelser skulde vet være den ældste ? vist nok den sidste, da den bedst stemmer overeens med den celdste Organisation af Familie fælledskabet. 73) At Kong Eriks Lov I. 15 først lader Kongen arve, naar aldeles ingen Slægtninge ere til, men Jydske Lov I. 23 derimod, naar ingen Urving er til inden syvende Mand, er ogsaa mærkeligt; er endog den i Jydske Lov fastsatte Grændse for Slægtninges Arveret intet af gjørende Beviis paa den romerske Rets Indflydelse, 24) som er Kong Eriks Lov fremmed, saa vidner den dog om en Udvidelse af Kongens Rettigheder, og jo længere vi gaae tilbage i Tiden, jo snevrere Grændser finde vi satte for Kongemagten. Ogsaa Staan. L. II. 6 erkjender Slægtninges Urveret i uendelige Grader, og det var først Arvebogen Cap. 58, der ligesom Jydske Lov, berøvede Slægtninge Arveret, som i Sidelis Naar Kong Eriks Sjell. Lov II. 20 nien vare længere ude beslægtede med den Afdøde end i 7de Grad. viser, at der til Hærværk udfordres, at man over Vold i Forening i det mindste med fem bevæbnede Mænd, men derimod Jydske Lov II. 30 og følgende Capitler forudsætter, at en eneste mand kan ove hærværk, saa er udentvivl hiint Begreb ældre, fordi det bedst stemmer med Ordets Etymologi og de beslægtede germaniste Loves Forskrifter. 75) Endelig fortjener det at bemærkes, at Mandeboden var større efter Jydske Lev, end efter Kong Eriks; efter Jydske Lov II. 9 og III. 21 var den nemlig 3de 18 Mark Penge d. e. 54 Mark, efter Eries Sjell. Lov III. 10 derimod 15 Mark Solv, som kun udgjør 45 Mark Penge, naar man, efter det Forhold, som denne Lov i Reglen folger, regner 3 Mark Penge paa een Mark Selv. 76) Aarsagen til denne Mandebodens Forhøjelse i Jydske Lov troer jeg maa foges i Pengenes efterhaanden formindskede Vær. di; jo mere deres Værdi tabte sig, fordi de bleve udmyntede til ringere Gehalt, jo flere maatte der udfors dres til at udgjøre en bestemt Værdi i Solv, og omvendt færre i ældre Tider, hvor Pengene vare indvortes bedre. 77) Ligesom vi derfor finde Mandeboden højere ansat i Penge i Jydske Lov, end i Kong Erits Sjel: 72) at der i hine Jydske Lovs Forskrifter findes det første Spor til egentlig hævd i vore ældre Love, har jeg paa et andet Sted bemærket, Disfertat. de ufu juram. Sect. II. 104 107, Not. (d. Oversættelse i Nyt jur. Arch. XXI. 203-205) hvor jeg ievrigt, ifølge Anmærkn. til Anchers Samt. Skrifter II. 340, har antaget den romerske Ret (Nov. 111. Cap. 1 og Nov. 131 Cap. 6) for Kilden til Jydske Lov I. 44; rigtigere er det udentvivl, med hensyn til den Tids Lovkundskab, at ansee den canoniske Set for den nærmes Kilde. 73) Naar Ancher (samt. Skrifter II. 497) anfeer det for at have været en gammel Stif, at Faderen gjorde sit Barn en Gave, naar det stiltes fra ham, og at dette har givet Børnene Anledning til at paastaae det som en Rettighed, hvilket Jydske Lov ved den ovenfor anførte Bestemmelse, (hvormed Skaanske Lov 1. 17 er overeensstemmende) fulde have søgt at forebygge, saa har han overfeet, at Eriks Sjellandske Lov I. 7, liges som og Valdemars Sjell. Bov I. 1 Cap. §. 1, udtrykkelig hjemler Børnene Ret til at fordre Stifte, naar de ville forlade Faderen. Ivfr. iøvrigt om Familiefælledsskabets Natur, Schlegels Anmærkning til Uncher II. 350-352, 74) See Recensionen af Falcks udgave af Jydske Lov i Litteraturtidenden for 1819 S. 629. 75) Jvfr. Anchers famt. Skrift. II. 756-757 og I. 280 ff. 76) Jofr. min Disfertat. de usu juramenti &c. Sect. 11. 63-64 (danse Oversættelse i Nyt Juritife Archiv XXI. 166 ff.) 77) Jofr. det anf. Strift S. 61 ff. Herved kan endnu bemærkes, at ogsaa Mandeboden paa Island efterhaans den forøgedes, see Afyandlingen de centenario argenti, bag efter Kristni Saga S. 173-174 D