XXXI
landske Lov, saaledes see vi paa den anden Side, at den paa Knud den Stores Tid udgjorde et ringere Be. leb i Penge (nemlig 40 Mark Penge) 78) end dengang hiin Sjellandske Lovsamling blev forfattet. Vi kunde her have standset med Sammenligningen mellem Jydske Lov og Eriks Siellandske Lov, ders som ikke en Yttring af Ancher, 7) at Forfatteren af den Siellandske Lov undertiden følger den Jydske Lov," nødte os til at undersøge, om denne Paastand virkelig er grundet, og til saaledes endnu noget læn gere at dvæle veb Sammenligningen mellem begge Love. Kunde det virkelig bevises, at Jydske Lov havde været Grundlaget for nogensomhelst Bestemmelse i Kong Eriks Lov, vilde der endnu kun være lidet udrettet ved vor foregaaende Beviisførelse, hvorved det er godtgjort, at denne Lov indeholder en Mængde Bestemmels ser, der upaatvivlelig ere af ældre Oprindelse end de tilsvarende i Jydske Lov. Men undersøge vi nøjere Grundene for Anchers Paastand, vil det udentvivl blive klart, at de ere aldeles utilstrækkelige. Han paaberaaber sig forst Overeensstemmelsen i den Sjellandske Lovs Forskrifter om Molle (IV. 36, 37) med Jydske Lovs I. 57. At nu her er nogen Lighed, vil jeg ingenlunde nægte, men at den ikke er af ben Beskaffenhed, at man med nogen Føje kan ansee den Sjellandske Lovs Bestemmelser for at være laante af den Jydske, derom vil Enhver, der gjennemlæser de citerede Capitler, lettelig overbevise sig. Dernæst henviser han til, Bestemmelserne om Slegfredbørn og om den saakaldte Barnemynd. Hvad nu for det første Slegfredbørn angaaer, da antager han, 30) at Eriks Sjellandske Lov I. 16, ihenseende til Forskrifterne om deres Legitimation ved Tinglysning, er overeensstemmende med Jydske Lov I. 21, men afvigende fra Skaanske Lov III. 16-20 og Valdemars Sjellandske Lov II. 44. Denne Paaftand er neppe vel grundet. Naar Uncher især støtter sig derpaa, at Virkningen af Lysning i Kuld og Kjon efter Jydske Lov er den sam. me, som af Lysning til ful Frænfume efter Eriks Lov, saa vise Lovenes Ord tydelig det Modsatte; Jydske Lov siger: an lius han thet i kyn og i kolh og feöthar ecki, tha taker thet half loot with athelko- 78) Det er Saxo lib. X. p. 200 (ed. Stephan.), som her er Hjemmelsmanden: ”Rex (Canutus) culpam ære redimi debere conftituit. Cumque alias homicidiorum crimen quadragenis nummi talentis expiari foleret, ipfe fibi trecenta ac fexaginta mulctæ nomine numeranda defcripfi.” Synderligt er det, hvor- Jebes dette Sted, saavel i de ældre som nyere Oversættelser af Saro, er blevet misforstaaet; man har nem lig overfat quadragena nummi talenta ved 40 Mark Sølv, uagtet det dog er iøjnefaldende, at Saro ped nummi ikke forstaaet. ami ikke kan have for tact, andet end penge, og atifaa bed Ordet talenta mið og altsaa ved Ordet talenta maa have oversat vor gamle banské Mark, Saros taleniuch nummi kan umulig være ander end Underé Sunefens marca nummorum (V. 23.), Mark Penge i modsætning til Mark Solv Kof. Ancher har i saml. Skrift. I. 34 fulgt de frykte Oversættelser, men at Suhm har været af en anden Mening, flutter jeg ikke blot deraf, at han i Danm. Hist. III. 720 taler flet hen om 40 og 360 Marks Bøder, uden at tillægge, at det var Mark Sølv, men især fordi han i Noten a) siger: ”Saro kalder Mark ved denne Lejlighed Talenta. Ogsaa er det udentvivl urigtigt, naar Oversætterne forstaae de følgende Orb hos Sare ”Huic fummæ novem talenta auri doni nomine adjecit eandemque mulete fpeciem confimilis culpæ reis lege perenniter irrogavit” som om Kon gen havde kundgjort den tov, at man i fremtiden stedse skulde give faameget i Mandebod, som han selv havde givet (ni Gange mere end den hidtil fædvantige Bob foruden ni Mark Guld i Gerfum), hvilket ganske strider mod kovenes Vidnesbyrd; Ordene: eandemque muletæ fpeciem &c. fotftares naturligst om det umiddelbar foran omtalte Tillæg til Boden (Görfum), faa at Meningen bliver, at Kongen befalede, at man foruden demandebob oglaà altid tillige skulde give noget i Gerfum, dog just ikke saameget som Kongen gav, (derfor sm staaer der eandem mulcte fpeciem, itte: eandem mulctam) 79) Saml. jur. Skrift. 1. 560. 80) Saml. Skrift. 11. 211-219. 02 greste (ca
