338
flökefrithfön... dotar har jeg betragtet som en Parenthese, der forklarer det Foregaaende ved at anføre et Erempel paa, at Slegfredbarn kunde arve Noget, nemlig paa modrene Side. Denne min mening har jeg fundet bestyrket ved Oversættelsen A., hvor det hedder: da thager the ingenn Hoffuidlaad, udi nogit goed, udenn Slegefredsonn och datter paa sitt mødrene arffuer saa stoer arffue, adt Faderenn gior o. f. v. 21. Capitel. Jortha dolce; Trætter, Processer om Jord; ist. deila, -en Trætte; Ordet jorthædæle forefome mer ogsaa i Bitherlagsretten Cap. 7. (Script, R. Dan. III. p. 162); ivfr. Et. L. I. 26 og Christ. d. stes 2.6-15-6. At fkilice, ist. at fkilia, betyder oprindeligviis at adskille; deraf kommer den intransitive Bemærs felfe, at være uenig, jvfr. St. L. I. 4, 27; IV. 7 og Chr. d. 5tes 2. 1-16-15. ”Skille Sandemænd ad” og den transitive: at domme, afgjøre en Tvistighed, ivft. J. L. II. 19; i dette Capitel forekommer Ordet i begge Bemærkelser. Horce my kat kera fang war &c.; jeg har her oversat efter de fleste Haandskrifters Læses maabe: there fang: Debet keræ fang forekommer intet andetsteds, og er rimeligviis en Skrivfejl; dog maa jeg tilstaae, at den ellers vel skrevne Cod., F. ogsaa har keræfang; da nu endelig Cod. A. har kæræfang, og fang (isl. fáng) betyder Erhvervelse, ogsaa erhvervet Ejendom, Formue, saa kunde man maastee an tage, at kæræfang var den Erhvervelse eller Formue, hvorom der var Tvist (kæræ); dog forekommer dette mig at være tvungent. Oversættelsen A. har i Slutningen af dette Capitel det samme Tillæg, som Cod. K., fee Not. 53. Jvfr. iøvrigt med dette Cap. Nyt jur. Arch. XVII. 149. 23. Capitel. Ok hwat fang cer; egentlig: hvad der er erhvervet jeg har oversat det: ”hvad der er Kjøbe jord," og ligeledes siden ær thær nokær fanggæ jorth ved: ”er der nogen Kjøbejord," fordi Lovene bruge dette Ord i en saa vidtloftig Bemærkelse, at al Jord, som ikke var Arvejord, derunder indbefattes, jvfr. det følgende 24 Cap. og Anchers Skrift. II. 356-357. 350-357- men i Sjellan Bygden; da det følgende Cap. siger, at tolv Mænd i et aldeles lignende Tilfælde skulde udnæve nes af Serredet, forekommer det mig højst rimeligt, at Bojgd og Herred ere to Benævnelfer for een og samme Districtsinddeling; at Bejgd og Herred i det mindste i Skaane var det samme, er utvivlsomt, see Anchers faml. Skrift. II. 757; men i Sjelland vil Ancher, at Bøjgd skal have været det samme som Srgn, fordi Bojgd sættes imod Herred i V. 3. (III.9.) i det der siges: bæfiæ man af bygden allær af hæræth; men maastee er Tillægget ællær af hæræth blot en forklarende Glosses iV. 34. (III. 36.) som Ancher ogsaa anſerer til Beviis, forekommer allene Boigd, men ikke Herred. Derimod læses i II. 51. (S. 132.) Ordet hæ ræetz bygd, og dette kunde give en ny Grund til at tvivle, om Herred og Beigd var det samme; men da man af Stedet selv seer, at der kun skjelnes mellem de to Tilfælde: at boe i Herredsbøjgden og ikke at boe i Herredet, er det snarere et nyt Beviis for, at Boigd og Herred er det samme, og Sammensætningen Hers redsbøjgd maa da vel ansees for pleonastisk.
