339
(c) and 24. 339 Capitel. Maeth alla felice; dette math alle er ikke udtrykt i Oversættelsen; det kunde vel betyde det famme, som aldeles bortfælge : bortsælge al Jorden, men snarere er Meningen, at han ej fuldelig, ej med fuldkommen juridisk Virkning, kan bortfælge Jorden; jvfr. I. 33: fum that waræ æy math alle skift. Anneer kofta, paa andre Bilkaar, paa anden Maade; kofi, isl. kofir, betyder Vilkaar, conditio; see fremdeles 2. II. 55: æn worthær fwa at allæ limanæ ligge annær koftæ fum toften ligger. Bidere betyder det Evne, Formue: han hauer thæs æy koft at hæfnæ, III. 48; then thær ful koft hauer til, II. 51. S. 130. 25. Capitel. Eller anncer the börn theer fwa æræ inkomen &c.; saadanne ”andre Born” kunde til Eremp. være Svigersøn eller Svigerdatter, som ved Giftermaal ere komne i Fællig med deres Ægtefællers Forældre, jvfe Cap. 1Q og II. Ær that gört, : er det gjort; er ikke udtrykt i Oversættelsen, da det kun er en Gjentagelse af det foregaaende: warthær fælugh laugh. Tha cer e thaen nærmer thær til houathloto wil witnce; Fælledskab havde ikke altid den Virkning, at Boet ved dets Ophævelse deeltes i lige Dele (Hovedlodder) mellem dem, som vare i Fællig; man kunde ogsaa ved Fælledskabets Stiftelse betinge sig, at Boets Tab eller Fordeel skulde deles i Forhold til hvad Enhver havde indfort, ivfr. Anchers samt. Skrift. II. 362-363. og Vald. S. L. I. 2. Men Præs fumtionen var altid for, at Boet skulde deles i Hovedlodder, saaledes som dette Capitet viser; Boets Deling i Hovedlodder betegner dets lige Deling, dog med den Undtagelse, at Datter altid kun fik halv Lod. Om Udtrykket tha ær than nærmer &c. kan iøvrigt eftersees min Disfertat, de ufu juram. Scct. I. 80. fqq. (Dansk Oversætt. i N. Jur. Arch. XIV. 64 ff.) 28. Capitel. Wagh, Side, strives i Jydske Lov sædvanlig Wagh, see Anchers Udgave S. 363; Ordet fores kommer ogsaa i Staan. L. II. 3. J Vald. S. L. I. 2. hedder det: ok æruæ the börn arf bægge wagnæ 2:, og arve de Bern paa begge Sider; dette wagnæ fynes at være den gamle Pluralis af wagh, fom siden er blevet til weghna (vort Vegne), hvilken Form forekommer i 2. I. 29 og i nyere Haandskrifter næsten altid istedet for wagh, 29. Capitel. Gulden, particip. af at gialde, (ist. at gialda, goldinn) at betale, erstatte. 30. Capitel. At cengin theær laugh arf æer &c.; udentvivl skal der, som i de fleste Haandskrifter, læses ær istedet for thei; det sidste ær bliver da ikke Præfens af Verb, at være, men Pronom. telativ æer, som; hvorfor (43*)
