343
36. Capitel. Hwat there kombær af a borth ok a bruth ftok, hvad deraf anvendes til Huusholdning og Udstyr; om jeg har truffet Meningen af dette vanskelige Sted, ter jeg ikke afgjore; jeg har ved borth forstaaet Bord og meent, at derved figurligen betegnes Huusholdning (hvad der gaaer med til Bordet); ogsaa hedder det i den gamle Overs. A: ”Alle de arfue som Husbonden annammer ind udi boed, huad heller den kommer paa Borditt udi Forthæring thennem emellum eller udi ob zc..” Rugman synes deris mod ved borth i Parelletstederne St. 2. I. 13. og II. 1. at forstaae: bort, naar han siger: ”borth betyder alt bet fo alt det som bort kommit år à warande Ektenskape” (see Ordalista ved Hadorphs Udg. af Skaanske Lov, voc. bort) og hermed kunde Læsemaaden i Cod. E. abroth (det islandske á braut) stemme overeens; men det er at mærke, at det særdeles gode Haandskrift Cod, F. lafer: bordh. Bruthftok troer jeg egentlig betyder Brus dehuus (ist. ftokr, Stokværk, Huus); det er da brugt figurlig for Udstyr, Medgift og Bryllupskost (hvad der gaaer med til Brudehuus); heri synes ogsaa Rugman at være enig, naar han siger: ”brudstok : hems manfylgia, dos, Brollopskost och annat sådant, dy stock betyder huus och gård och det som giffwes til brudz stock, det gifwes til brudens hemfylgd, når hon refer boo.” Derimod forklares bruthftok heel anderledes i Cod. V., nemlig ved ”Fortæring inden Fællag” og denne Forklaring synes ogsaa Forfatteren af Oversæta telsen A. at have antaget (udi Forthæring thennem emellom), men jeg feer da ikke, hvorledes man skal kunne forklare fig Ordets Etymologi. Jøvrigt synes ogfaa Ihre Glosf. voc. Stock (II. 778) at have forstaaet Ordet omtrent paa famme Maade, naar han siger: ”notat masfam communem, quam conferunt conjuges ad necesfarios rei familiaris fumtus;" han forklarer fok ved Capital (fors v. fumma pecuniæ), men hvad skal da forstanes ved bruth? At man giter retha görth ofnæe hwart that cer komat; ofnæ eller ofna, det samme fom uppa, oppe, (ist. uppá), paa, op paa; lewært, isl. hvert, hvorhen. . Cod. H. I. P. indskyde cey efter gitar, see Not. 20; denne Læsemaade er fulgt i Dvers. A. og synes virkelig at have nogen Hiems fee Not. 20; mel i Andr. Sunesens I. 5: ”E contra marito, cui pro libito fuis eft uti licitum, fi quid in quoscunqve ufus difiraxerit: non recompenfabitur ab uxore vel ejus hæredibus ab hujus hærede. Siquid tamen de pretio mariti remanere conftiterit inconfumptum ipfi vel ejus hæredi relinquitur indivifum. " Tha agha the cy that at fylle. hwærkin hans konæ ok ay hans aruinggy, da skal hverken hans Kone eller hans Arvinger svare dertil; at fyllæ, ist. at fylla, egentlig at fylde, erstatte, jvfr. Bald. S. 2. I. 17, deraf fulnaeth, ist. fullnadr, Fyldestgjørelse, Vederlag, (see længer hen i Cap.) jvfr. Bald. S. & III. 13. (Anchers Udg. S. 594). Læsemaaden i Cod. P. og U. (hennæs aruingær for: hans aruinggy) synes, med Hensyn til det ovenanførte Sted af Andr. Sunesen og selve Capitlets Slutning, at være den rigtige, jondt den ikke findes i ældre Haandskrifter. 1 Late frughan fwa myket ut fum eftær er mæth tyltæreth ok twiggy manne witnce; med Tyltereed og to Vidner skulde hun nemlig bevise, at der ikke var mere tilbage i Boet af Mandens Arvelod, end hvad hun havde udredet. Arucdelce, Arvefager; egentlig Arvetrætter, see Unmærkningen om jorthædælæ S. 338.
