346
gav dem Jorden.... er det faa nær, at de skulle tage (Arv) efter ham, Broder fuld Lod og Søster halv, da tage de saaledes (Deel i Jorden). Den kjendelige Uorden, som hersker i denne Construction har jeg troet bedst at hæve ved den ommeldte Sammentrækning. Atta, ist. átti, er Imperfectum af Berbum at aghe (fee Bald. S. L. 1. 12) eller at aa, ist. at eiga, som ikke blot betyder: at have, besidde, men ogsaa at burde, fulle; at the atte at taka æftær han, at de skulle tage (Arv) efter ham, eller at de have at tage c. I Præs. Indic. Singul. hedder det a, isl. á, jvfr. Anchers Jydske Lov S. 291. At take after hans; her bør udentvivl læses han eller hanum, som i de flere Codd., der ere anførte i Not. 98, hvor Læsemaaden ved en Forsømmelse ikke er betegnet med udmærket Stiil. Er that ok fwa handærlæ, ere de saaledes beslægtede med ham; fulde vel egentlig hedde: er det saa langt henne (i Slægtsfabet); Ordet handærlæ, som ellers ikke er forekommet mig andensteds, fynes at betyde: fjernt, langt hen; deels hedder det i Oversættelsen A.: ”Ehr thet saa langt fremb iblant Slegten;" deels er Ordet beslægtet med handærmere, som forekommer i III. 30 og i Sjell. Kirkeret (tha ma bifcop hannum handher mere walke, Thorkelins Saml. af Danske Kirkelove S. 19) og dette Ord kan ifølge Contexten aabenbar ikke betyde andet end: videre, længere frem. Dm Ordets Etymologi feer jeg mig ikke istand til at give nogen Oplysning. Era (the) ok fuzkeen tha ar that ok the famælund; disse Ord synes at stride med Bestemmelsen i Capitlets Begyndelse; Meningen synes egentlig at maatte være: er det Fuldsodskende, da gjelder det forhen Anførte; og faaledes er den ogsaa udtrykt i Oversætt. A., hvor det hedder: ”Erre the Sedskinde tha er thet sammeledis, som tilfornn stander;" men det kan ikke nægtes, at dette strider mod den sædvanlige Betyduing af famælund (ligeledes, paa samme Maade, lund, ist. Maade), med mindre man antager, at nogle Ord ere udeladte f. Ex. fum för ær mælt. 43. Capitel. Brut, brute og brot, ist. brot, Brode, Forbrydelse; at bryte, forbryde sig, begaae en missjerning, jvfr. Anchers Jydske Lov S. 305. At börnnæen cerce ther force fat meeth, at Børnegodset udsættes for Fare; ordret: at Bor nene derved ere (blive) ødelagte; at forfætta, at ødelægge, forede, jvft. Ihres Glosfar. voc. författa. Alfta myket &c.; alfice betyder allerhelst, især da, ligesom det islandske allz, (for: allra hellzt at; f. Glosfar. Eddæ I. 414); alfiæ myket synes derfor ordret at maatte oversættes: allerhelst det er meget d. e. thi det er alt nok, som det hedder i Cod. Q.: Thæt ær nog at han hauer forflaghæt &c.; i Oversættelsen A. hedder det: det ehr noch och alt formegit at hand bortslaer sitt egitt o. f. v. Firmaer, fjernere; dette Comparativ af det gamle fier, fjern (ist. firri), har endnu vedligeholdt fig i Almuesproget i Talemaaden: den fjermere Hest (den som gaaer paa højre Side). Denne Form af Com parativet bestyrker Anchers Formodning i Fortalen til Jydske Lov S. XI, at de gamle Comparativer dannedes ved at foje Ordet: mera til Positiv. En famcen, ist, einfaman, allene.
