XXXIV
seende til Bestemmelsen om hele Mandebodens Udredelse af Drabsmanden, uden Deeltagelse af hans Fræn der, er i aabenbar Strid med Loven, have vi ovenfor anmærket. 88) Efter saaledes at have tilendebragt Sammenligningen med Jydske Lov og med Lovene fra Erik Glipping og Erik Menved, staaer det endnu tilbage, at undersøge Forholdet mellem Kong Eriks Sjellandske Lov og Kong Valdemars, der hidtil har baaret Navn af den gamle Sjellandske. Dersom den foregaaende Undersøgelse er rigtig, og man tillige, med Hr. Conferenceraad Schlegel, maa antage, at den saakaldte gamle Sjell. Lov er en Privatsamling af Sjellandske Love og Vedtægter, som er stadfæstet af Valdemar den Unden, da han forgiæves forsøgte paa, at indføre Jydske Lov hos Sjellænderne, saa folger deraf, at Kong Eriks Lov, som ældre end Jydske Lov, ogsaa maa være ældre end den saakaldte gamle Sjellandske, og denne blis ver da at ansee for den nyere. At nu dette virkelig er Tilfældet, vil man bedst kunne skjønne ved at sams menholde begge Loves Bestemmelser om de samme Gjenstande med hinanden. For det første finde vi i Kong Valdemars Sjellandske Lov flere Forskrifter, der robe en senere Tidsal der, end den, de fleste af Bestemmelserne i Kong Eriks Lov synes at tilbere, ja adskillige af dem synes endog Saaledes udkræves efter Valdemars Sjellandske Lov I. 13 atten aabenbar at være laante af Jydske Lov. Aars Alder til at kunne afhænde Jord, ligesom i Jydske Lov I. 36, hvorimod Eriks Sjell. Lov slet ikke oms taler atten Kars Alderen, men nævner i V. 33 femten Aars Alderen i saa almindelige udtryk, s) at man med Føje fan antage, at Loven har anseet denne Termin, som ogsaa efter Staanffe Lov III. 2, 13 var den eneste, der kom i Betragtning, for almindelig Lavalder i civile Sager. Kofod Ancher antager udentvivl med fuld Føje, at hiin Forskjel mellem to Lavaldersterminer i civile Sager, fom forekommer i Jydske Lov, ikke fandt Sted i ældre Tide, 90) men han har ikke bemærket, at den ogfaa er ubekjendt i Kong Eriks Lov.- Vi have i det Foregaaende (S.XXX.) feet, at Kong Eriks Lov ikke sætter nogen Grændse for Slægtninges Arveret; dette er derimod Tilfældet i Valdemars Sjell. Lov I. 20, eg, hvad der er vel at mærke, det er den Vel har man hidtil anseet den Grændse, som Valdes famme Grændse, som vi finde i Jydske Lov I. 23. mas Sjellandske Lov fastsætter, for at være en anden end Jydske Lovs, fordi hiin nævner femte og denne syvende Mand; men gjennemlæser man Valdemars Sjell. Lov I. 20 med Opmærksomhed, vil man finde, Hovedmanden, hvorimod de efter Eriks Sjell. tov II. 5, 6, 11 flippe med Bøder. Naar iøvrigt Ancher, i Anledning af denne Forordning og de dermed tildeels overeensstemmende for Skaane og Jylland, bemarker med 40 Marks Bøder til Sag- (anf. St. 538), at manddrab i Andens Huus efter Jydske Lov kun blev ftrade Sjellandske Love var langt fogeren og 40 Mark til Kongen, foruden fuld Mandebod, hvorimod Straffen efter større, da saadan Forbrydelse blev anseet for Orbodemaal, saa er denne Paastand, hvad Jydske Lov angaaer, aldeles urigtig. Jyd. 2. II. 30, 32, som han citerer som hjemmet, omhandler slet ikke den omtalte Forbrydelse, men formodentlig har han entlig har han fistet til III. 22; lægger man nu Mærke til, at dette Lovfsted, efterat have faſtſat den nævnte Straf, lægger til ”of han halder fin frith," d. e. dersom han beholder in Fred, og sammenholder hermed L. II. 12, 22, 28 og III. 28, vil man see, at den, der havde begaaet saadant qvalificeret Drab virkelig mistede sin Fred, men at han, ligesom efter Eriks Sjell. Lov II. 12, kunde faae den tilbage, Inaat saavel den Dræbtes Urvinger som Kongen deri samtykkede. 88) See Side 31 ff. hauce the börn famæn the til alders cera komna. Jönær en celler flere. theer fæmtan winter 89) "... dba gamal ær.” go) Saml. jur. Skrift. II. 231 ff.
