359
Swa at hin faar ay ful logh fora allar bötar, faa at den Saarede enten kan fordre, at han skal give Boder eller frie sig med Lov; i Texten er det en benægtende Sætning, fordi Concipiften har tænkt sig den i nærmest Forbindelse med Ordene fa warth, uden hensyn til det foranstaaende ikky; for at undgaae den Utydelighed, som vilde opstaae ved disse to benægtende Sætninger efter hinanden, har jeg forandret den ene til en bekræftende, en Frihed, som ogsaa Forfatteren af den gl. Oversættelse A. har taget sig. Math grönt faar that thær fpek ok fpier fkal with ligge, med friskt Saar, som behøver Lægens Hjelp; ordret: med grønt Saar, hvorved skal ligge (hvortil skal bruges) Spek og Spier, d. e. chirurgiske Instrumenter, Naale og deslige, hvorved Saarets Dybde undersøges o. s. v. Spek eller Spik (i81. Spik), der ogsaa betyder et Spyd, forekommer i denne Betydning i de gamle Svenske Love (see Ihres Glosfar, II. 726-727) og er faaledes det samme som spicella eller fpecillum i Middelalderens Las tin, see Du Canges Forklaring voc. fpicella: ”inftrumentum parvum ac teres, quo medici utuntur ad vulnerum aut fiftulorum viam vel profunditatem perquirendam.” Spicer, isl. fpiör, fom ellers betyder en Piil, en Naal, er her et lignende chirurgisk Instrument, f. Ihre voc. Sper, Glosfar. II. 722. Grönt faar kaldes længer hen i Capitlet nyt faar. Oversættelsen A. har her tildeels fulgt de nyere Haands skrifter: ”med Saar ther er ny hugget och det som spætt ehr och schall legedom paaleggis.” I St. Knuds Gildeskraa (i Suhms Samlinger I. 1 Hæft. S. 7) tages, ihenseende til Bodernes Størrelse for Slag og Saar, særdeles Hensyn til den Omstændighed, at den Saarede ”meget vederthorf (d. e. behøver) lægæs læs gædom," og ligeledes i Hagen Hagensens Frostethingslov (hos Paus S. 49-50) og i Biarkøretten cap. 33 (Paus S. 347). Ok ay fwa fyunt a thingga at man fighar at that ar lagh far; og det er ikke saaledes synet paa Tinge, at Mænd sige, at det er lovligt Saar. I Oversætt. A. er dette Sted forstaaet anderledes: ”och icke heller saa synligt, att thingmend kunde sige at verre tougligt faar;" men denne Oversæts telse synes ikke at stemme med Ordene: a thingge. 43. Capitel. Ok hint annet ligge alt nithre, og intet (bøde han) for det øvrige; ordret og alt det andet skal ligge ned, d. e. falde bort, ikke komme i Betragtning. Ellar math wand; wand, isl. vöndr, en Baand, tynd Kjep; endeel Haandskrifter tilføje her: cellær mæth horfa torte d. e. eller med Hefterumpe (isl. torta); Cod. P. forklarer torte ved fwebæ (Svøbe, Pidse). 44. Capitel. En kaftar man annar... math been; flere Erempler paa vore nordiske Forfædres Skik at kaste Been og Knekter paa hinanden, naar de bleve vrede, findes hos Saro pag, 30, 70 og 115 (Stes phanii Udg) ivfr. hvad derom er anført i Nyt jurid. Arch. VIII. 172 ff.
