361
Alminnins thing, almindeligt Ting, et saadant, som holdes til de sædvanlige Lider, hvor Alle pleje at være tilstebe; i Oversætt. A. hedder det: ”thing som allmuen kunde werre hos;" alminnins thing ér udentvivl det samme, som Riberetten falder placitum commune; (omnes terræ ciuium noftrorum extra civitatem et intra fcotandæ funt in communi placito &c. f. Anchers Accesfio jurium municipal. p. 205) 50. Capitel. Alleer tho at man fkil um logh a hæræthzthing at delce, eller og, naar man paa Herredsting ej har kunnet blive enig om, hvad Ret er; anderledes, men neppe overeensstemmende med Textens Ord, i Oversætt. A: ”eller om mand schier icke ret lough paa Herrebhthing.” En haucer han foot, end har han Sygdom, er han sys; foot, ist. lótt, Sygdom. Sool foetz, Solen sætter sig, gaaer ned; ist. at fetiaz, at sætte sig. Ok kombær hans forfal, lader han bevise Forfald; forfal betyder her, som paa flere Steder, egentlig den eller de, som møde paa Tinge, for at bevise en Andens Forfald. At hin theer fware fulda at, ware a fladder ok han gripa förræ &c. at den Sigtede møder og forekommer Sagsøgeren, saa at han nægter, at det er rette Ting (Tægtedag) og tilbyder o. s. v.; skulde ordret hedde: at hiin, som skulde svare dertil, var der tilstede og han greb til, fors end han tager til Gjenmæle, og nægter Tinget og tilbyder o. f. v.; anden Mening har jeg ikke kunnet udbringe af dette Sted, jvfr. Parallelstedet i følgende Cap. S. 138. Oversætt. A. har fulgt de nyere Haandskrifters Læsemaade (see Not. 40): ”att thend som tillsuare schall vor tilstede och hand bliffuer paamint paa første Thing och førre angriffuer och siger ney thill paa det Thing eller och nogenn annden o. s. v. dær er det islandske ftaddr, nærværende. Stad. Skiutz that thing, da opsættes det til næste Ting; egentlig opsættes det Ting; jeg har trukket denne Sætning til den foregaaende, som ellers vilde mangle Eftersætning; det er aabenbart, at Warsagen, hvorfor Tinget opsættes, eller rettere, Sagen opsættes til næste Ting, maa søges deri, at den Sigtede nægter Zinget (dyl thinggit) d. e. nægter, at det er rette Tægtedag. Ut Ordet at fkiuta passende kan oversættes ved at opsætte, fees af følgende Parallelsteder: AEn hauer förræ nokæt thing wæræt fkutæt, II. 51 (S. 140) og samme steds: tha mugha ay thingman fkiutæ hanum til hint fæmte (thing), hvor hanum gaaer paa Sagsøgeren; at flyde Sagsøgeren til femte Ting d. e. at tvinge Sagføgeren til at udsætte Sagen til femte Ting; faaledes hedder det og i II. 52 (S. 146): ok han warth fkyten a fyarthe thing. II. 51 (S. 138) forekommer Substantivet fkut i en lignende Betydning: AEn worthær that fwa at hanum mötær æy kut foræ d. e. end skeer det, at ingen møder (paa tredie Ting) for at forlange Einget (Sagen) opfat; hvilket jeg i korthed har oversat: men skeer der ingen Opsættelse. Draghan, opholdt; i denne Betydning forekommer ogsaa Ordet draghe i Staan. £. VII. 2: tha ma han ay længer draghæ hin er coften a; og i Er. S. L. III, 30: um hanum draghs foræ theær bötær skal take; juft. II. 51 (S. 130): at hin ma hanum fwa 'weenia (wæuis?) ok dragha o. f. v. (46)
