364
Mogen, men naar det bemærkes, at det islandske Verbum at efna kan betyde: præstere (fee Glosfar. Eddæ II. 608), kan denne Ordets Betydning vel forsvares. Halden, abestes; ordret: holden; af: at hallda. 52. Capitel. Ok fwa nefnder; istedetfor næfndær synes der at maatte læses næfndæ (underforstaae mæn) ivfr. S. 142: ok hæræthzmien fkulæ næfnæ fyræ mæn &c. En haucer han (Not. 97); dersom her ikke mangle nogle Orb af lignende Indheld, som de der findes tilføjede i Cod. U., maa han som overflødigt bortfalde. Lethings forth (S. 146), Ledingsfærd: over dette Ord give Oversætt. A. en højst besynderlig Forklaring: ”ikke heller nogensteds, som Herreforsamling ehr (som kaldes Leding eller Herredage).” Waghflee (S. 148), Gave, ifølge Anchers Mening i famt. Skrift. II. 496 Not. Jeg har oversat det ved Bestikkelse, som bedst stemmer overeens med Oversættelsen A.: ”att hand tager Mude och gunst derfor;" Mude, ist. múta, betyder ulovlig Gave, Bestikkelse. Tha gaar that a krop (S. 150), da lide han paa Kroppen; d. e. da er Sagsøgeren berettis get til at flane og saare ham, saaledes som Slutningen af det 51 Cap. tilsteder. 53. Capitel. Late up, ist. at uppláta, egentlig: oplade, aabne, oplukke; da Gaden bliver aaben, naar Huset nedrives, har jeg oversat det ved nedrive. I Oversætt. A. hedder det: ”optage, som giver samme Mening. Satce og fatte, forligte; ist. fáttr, forligt, Witherlagsretten p. 160, St. 2. IV. 4; J. 2. II. 22; dette Ord forekommer selv i Christian d. 5tes Lov 6-9-3: ”Kommer Mand fredelig i anden Mands Huus og findes fatte og samdrægtige med hinanden.” Ivfr. Anchers Ordforkl. voc. Samfatæ. 54. Capitel. Dagh betyder maaskee snarest Frist, Termin, see Anmærkn. til Cap. 51 S. 363. At them fæems alla um uten; blive alle enige; fæms, ist. at femiazt, blive enig, fam tyffe, St. 2. XI. 10; Ordene um utan har jeg ikke overfat, da jeg ikke ret veed, hvad de skulle sige; maa free skulle de sammentrækkes til eet Ord: umutæu, hvilket Ord forekommer i I. 33 (see Not. 51) og i II 66 og med hensyn til Sammenhængen paa begge Steder vel kan oversættes ved derom eller derfor: fæms thæm alle umuten, vilde saaledes hedde: blive de alle enige derom; men naar man lægger Mærke til Læsemaasden i vort Haandskrift i I. 33 umotan, bliver det tvivlsomt, om dette Ord ikke snarere betyder imod (ymoteen?), hvilken Bemærkelse vel kunde passe med Meningen paa de to nævnte Steder, men ikke paa dette. Det var derfor ikke urimeligt at antage, at um hører til fæems, men uten derimod til en Sætning, fom er udeglemt i Haandskriftet, og en saadan Sætning finde vi virkelig i Cod. K. (f. Not. 58): that ær
