366
Gaardsiddere i samme Bool. Landboe i Jydske Lov er efter min mening ogsaa en Fæstebonde, men en Gaardsidder, som havde hele Bolet i Fæste. Vi have endnu en Levning af disse Boel-Garfeti i vore nus værende Boelsmænd, det er Fæstere af Boel, af Steder sædvanlig paa 1-2 Tdr. Hartkorn, Steder, som altid ere meget mindre end Bondergaarde.” ”Saavel i dette Capitel som i det følgende og flere Steder nævnes ofte Toft; men dette Ord har mere end een Bemærkelse. 1. bruges det om en afdeelt Part af Byens Gade, og er da en Huusplads, en Tompt med noget Jord, brugelig til Hauge, eller Agerland, og det er saadanne Tofter Jydske Lov kalder gamle Tofter. 2. en Toft, en Deel af Marken selv, af Byemændene til Toft indtagen fra Marken. Dette Slags Toft er Jydske Lovs svorne Tofter. Maaskee ere disse svorne Tofter det først optagne Stykke af Mar fen. Af dem fandtes inden Udskiftningen endnu mangfoldige Spoer i de saakaldte Tofte-Agre, et altid tæt ved Byen liggende, sædvanligen ikke stort Agerstifte. Paa et Par Steder i Jylland har jeg endog fundet Levninger af Indhegning omkring dem. Disse gamle Tofter og Tofteagre maa man have nøje Hensyn til, naar Lovene tale om Tofter, thi ofte forverles de i Lovene selv. Saaledes betyder Toft i Overskriften til 55 Cap. begge Slags.” ”Maar i det 54 Cap. figes: blive alle enige, da maa de gjøre deres Tefter faa fmaa og store, som de ville, saa gjelder dette om Huustofter eller gamle Tofter, og maa forstaaes saaledes: naar alle (Byemændene) blive enige, saa maa de (d. e. de som ikke ere just i Boet, men vel i Bye sammen) tage, saa meget og saa lidet de ville, fra Gaden (eller Byens fælleds Jord) og lægge til de enkelte Huustofter.” Naar der strap efter i famme Capitel figes: at 12 Didinge paa Herredsting skulde vidne om Skjellet mellem Toft og Gade, og imellem Toft og Ollænde (Marken), saa omtales her to Tilfælde; det ene, naar Byemændene ikke kunne blive enige om Skjel imellem Huustoft og Gade; naar nogen Byemand nemlig vilde udvide sin Toft altfor meget paa Gadens Bekostning. Det andet Tilfælde er: naar Nogen anfaae fin Ager, eller Deel af Tofteageren (den svorne Toft) for fortiden, og ønskede den forstørret. Dette kunde ifte flee uben ved at forlænge Ageren ind i den tilstødende Mark eller tilgrændsende Agerskifter (I Oversættelsen neppe rigtigt oversat ved Udmarksjorder og Almindinger). De 12 Mænd havde da at vidne om: 1. om Skjet mellem Huustoft eg Gade; 2. om Skjet mellem Tofteagrene og Marken; 3. om Skjel mellem Huustof terne og Tofteagrene, da disse sidste ofte støde umiddelbar op til Huustofterne og Byens indlukkede Gade; 4. om Skjel mellem Huustoft (Hothtoft) og den egentlige Mark, da denne ogfaa ofte steder lige op til Gas den og Byen. Hensigten var at forebygge, at Nogen skulde uden Alles Samtykke forstørre sin Huustoft eller Tofteager paa Gadens og Markens Bekostning.” ”De høitliggende Tofter troer jeg betyder, de nærmeste, eller Huustofterne.” ”Den Art af Bonitering, som nævnes i Slutningen af Cap. og fl. St., spores ligeledes i Jydske Lov; men jeg troer, at faadan Taxation aldrig har fundet Sted undtagen ved Tofter, ikke ved den egentlige Mark.” 55. Capitel. Fænkt, udentvivl bet islandske fáng, Erhvervelse; ær nokær than fik kaller fænkt til an nærs toft fulde da egentlig hedde: Er der nogen, som paastaaer at have erhvervet Andens Toft o. s. v.
