370
egen hoffuidtofftis jordh," men ogsaa de folgende Ord: til ollændis fynes at bestyrke denne Forklaring, da de passende kunne henføres til de foregaaende lægge til troth, og saaledes give den Mening, at den, som indvænger fin Ager, skal af sin Hovedtoft udlægge et Stykke Jord til Vej for Kreaturene ud til hans Lod i Udmarken. Ved at trække Ordene til ollændis til: wænggær in til fik, faaledes som jeg har gjort i Oversættelsen, kommer man virkelig ogfaa i Forlegenhed med Drdet til, og jeg har med hensyn til Capitlets Begyndelse ikke vidst at forklare det bedre end ved af, hvilket jeg maa tilstaae er temmelig tvungent, (i Cod. V. læses: fom hand wenget ind y alende, en Læsemaade, som bedre kan passe med denne Ferflaring). Disse Grunde have dog ikke kunnet bringe mig til at fravige min ovenstaaende Fortolkning, fordi Loven udtrykkelig siger: at han skal udlægge ligesaamegen Jord til troth som han indvænger, og af hvad Grund skulde Vejen være ligesaa stor, som den indvængede Jord? Dersom man turde oversætte.æm fwa mykæt fum ved: ligesaafuldt som naar, vilde denne Indvending bortfalde; Stedet vilde da lyde saaledes: ”Er der nogen, som vil indvænge sin Ager, da skal han af fin Toft udlægge Ford til Bej, ligesaafuldt som naar han indvænger (noget) af Udmarksjorder;" men derved hæves endnu ikke den omtalte Vanskelighed med Ordene til ollændis. Wrækt, Drift, faamange Kreature som paa eengang drives i en Hob; af at wrake, at drive, jage, fee Anmærkn. til I. 33. 58. Capitel. Gört wan, ordret: gjort Band, kan vel ej betyde andet end gravet Sø eller Dam; i Oversættels fen A. hedder det: ”eller graffuitt til fisch... V. 17. Brun og bryn, ist. brunnr; en Brønd; har i Dativus Singul. brunni og brunnæ, St. L. Dör ther annet fæi, omkommer Qvæg deri; ordret: doer andet væg deri; annat har jeg adeladt i Oversættelsen; fordi det efter vor Talebrug vilde klinge altfor besynderligt, at kalde Kreature andet Avæg, i Modsætning til Mennesker. Twa öre filfs that cer fox örce bot, to Dre Solo det er ser Dre Bod, d. e. sex Dre Penge, fordi Boderne sædvanligen beregnedes i Penge, ikke i Solv; jvfr. iovrigt om Forholdet mellem Dre Solv og Dre Penge min Disfertat, de ufu juramenti Sect. II. 63-64 (dans Oversættelse i Nyt jur. Arch. XXI. 166 ff.) 59. Capitel. Um the wilice Jamen ware &c., dersom de alle ville gjøre fælles Sag o. f. v.; denne Sæt ning, som ogsaa forekommer i II. 61, synes næsten at være en Anvendelse af den i II. 62 og III. 14 fremsatte besynderlige Reget, at flere Personer, som erklære, at de have været lige gode om at udføre en ulovlig Hands ling, tilsammen ikke seulle udrede større Beder end om en enkelt Person havde foretaget den. Noget lignende troer jeg at finde i Leges Rotharis, c. XII. og CCLXVIII, (Corpus jur. germ. antiqvi ed. Georgifch p. 948 og 996) hvor Udtrykket: & voluerint fe adunare synes at være eensbetydende med vores: wilice the faman wara,
