371
Halda uppa, præstere, betale, bobe; i II. 21 betyder det: anholde, fofr. Ihres Glosfar. voc. uppehålla og Anchers Ordforkl. voc. Uphaldsmen S. 367. 60. Capitel. That war hans ræet at ftythic &c.; ræt bemærker her Pligt, ligesom omvendt Ordet skyldugh (ffyldig, forpligtet) undertiden i det gamle Sprog betyder: berettiget, fee Anmærkn. til I. 34, S. 342. 61. Capitel. Handelös wathee; Loccenius, Hadorph, Ihre og Ostersen ere alle enige at forklare dette Ord om Skade, fom seer uforvarendes ved at kaste Noget med Haanden, som Steen, Spyd eller deslige; men faavel dette Cap., hvor den Skade, som tilføjes Nogen ved anden Mands Stavre eller Riisgjerde, (ivfr. Cap. 63) som og det folgende 65 Cap., hvor den Skade, som Nogen faaer ved Slag af anden Mands Hest, henføres til handælös wathæ, viser, at det ikke kan være Ordets sande Bemærkelse. Efter Sammensæte ningen betyder det Skade, som ingen Hænder har, d. e. Skade, som ikke tilføjes ved Menneskehaand (i Modsætning til Handawærk). Denne Bemærkelse stemmer godt overeens med de anforte Capitler af Kong Eriks Lov, og ligeledes med Skaanffe £. V. 18 og XI. 9, hvor Skade, som tilføjes ved Kreature ("horn, hof og hunz tan”) og ved Snarer og Gildrer, henføres til handlös wade. Naar det i Helsinglaghen Man halgh. B. III. Ft. §. 1. hedder: ”Nu fkiuter man fpiuti ællær kaftær ftene ællær fkiuter af bogha iwer hus ok feer ey hwar thet nidher komber, ællær komber fyr nidhar æn fkadhi görs, fiunkær fidhan af ftene ællær ftukki ællær af nokru andru: thet ær handlös wadhi.” (b. e. nu skyder Mand Spyd eller kaster Steen eller skyder med Bue over Huus og seer ikke, hvor det kommer ned, eller det kom mer ned førend Skade steer, men springer siden op fra Steen eller Bjelke eller andet: det er haandløs Vaade), faa taler udentvivl ogsaa dette Lovsted for min Paastand. Herved maa endnu bemærs tes, at Østgethalagh Wadhamal 1 Fl. §. 1. ikke anseer det for haandles Vaade, naar Steen eller Spyd, som man kastede, gjorde Skade, førend det faldt ned eller førend det var kommet den Kastende ud af Sigte; det synes, som om man fra Begrebet om haandles Vaade ikke blot har udelukket den Skade, som umiddelbar paafortes ved Menneskehaand, men ogsaa den, som bevirkedes ved livløse Ting i de Tilfælde, hvor deres skabende Virkning nærmest kunde tilskrives en menneskelig Virksomhed, ivfr. ogfaa i denne Henseende det føls gende 65 Cap. Om Bemærkelsen af Ordet Wathæ fortjener at eftersees Anchers Ordforkl, S. 362 og Schil beners Anmærkn. i hans Udgave af Gutalagh S. 190-191. Kombær thær æntingh falle man a; Terten er her aabenbar i nogen Uerden; maaskee skal der læses kombær that at æntingh &c. eller noget lignende, f. Not. 67 og 68. Forthy nofnær man ftaucer til &c. Dette Sted er i Oversættelsen A. ved Omskrivning udtrykt saaledes: ”fordi mand skylder offthe staffern for ehuad schade mand faar af gierdit, fordi mand faar offthe største Skade aff Stafften.” Elte, isl, at elta, drive, jage. (47*).
