372
Tha gultda icek cey mit foe force, da havde jeg ei mistet mit vag; gulida (i St. g. IX. 14 guldi) fynes at maatte være Imperfeftum af at gielda eller gilde (f. Unm. til I. 29) som ogsaa fan bemærke: at lide, undgjelde, bøde. 64. Capitel. Forthy at han fkal that wartha thar foræ hanum cer &c., iOversættelsen A. lyder dette Sted noget anderledes end i min Oversættelse, nemlig saaledes: ”for hand schall thage vare det for han nem ehr och holle thømmen, saa hand fand iche vaade thet som ehr bag hannem.” 19107 10 65. Capitel. En flar hæft fithan han kombær um; de Ord fithen han kombær um har jeg ikke vidst at oversætte bedre end: efterat han er kommet forbi; men i Oversættelsen A. hedder det: ”sibenn mand er ftiget aff hannem;" rimeligvis har Forf. af denne Oversættelse havt den Læsemaade for sig, som jeg har fundet i Cod. V.: fiidenn hand kommer aff hannem. Tyghælætær, Tejle, Bidset; den Maade, hvorpaa Ordet her skrives, kunde maaskee lede kil at antage, at det var sammensat af tygge og lætær (det Læder, hvorpaa Hesten tygger); Ihre udleder derimod tygel af det angelfachsiste tygan, at binde; er denne Derivation den rigtige, bliver tyghælætær ordret det Læder, hvormed Heften bindes. 67. Capitel. Ok tho cerce hans frænder framhaldna af, dog skulle hans Frænder være sageslese ders for; Ordet framhaldnæ, som ikke er forekommet mig andenſtebs, har jeg overfat ved sagestoſe, ikke blot fordi denne Forklaring bedst synes at passe med Sammenhængen, men og med hensyn til Ordets Sammenfætning af fkam og haldæn; da nemlig fkam, det islandske lkömm, ikke allene betyder Skam, Skjændset, men egfaa Skade, faa maa vel fkamhaldæn kunne betyde: holden for Skade d. e. fri for Skade; Meningen bliver altsaa, at Frænderne skulle være frie for at deeltage i Mandebodens Ubredelse i det omhandlebe Tilfælde. I Oversættelsen A. er Meningen udtrykt ganske anderledes, men neppe rigtigt: ”och den Dodis frender haffuer ther scham aff.” 68. Capitel. Stafræ annars jorth det er, fom Capitlet felv viser, at sætte fine Stavre eller fit Gjerde ind paa Naboens Jord og faaledes tilvende sig noget deraf; denne Handling betegnes længer hen i Capitlet ved at fiuti ftauer ut a annars toft, at utftafree, at fkiute garth ut a anneer manz akær, og i det følgende Capitel (S. 182) kaldes den Stafring. Rathoe böter, give Boder; da denne Bemærkelse af Ordet rathæ er usædvanlig, spnes Læses maaden: rathe bote eller both, fem findes i endeel gede Haandskrifter, see Not. 69, at være den rigtige; det maa da hedde: ”og vil han raade Bod derpaa."
