XXXVII
fwa at frughan gar til lifs), hvorimod Valdemars Sjell. Lov fætter det i klarere Lys ved at sige: dræ pær mannen horkarlæn cellær horkonæ moth hanum. Sammenholder man fremdeles flere til hinanden svarende Capitler i begge Lovbøger, til Erempel, Baldemars Sjell. Lov I. 2, med Erifs Sjell. Lov I. 10 og 11, Valdemars Sjell. Lov II. 29 31 med Eriks Sjell. Lov II. 5-13, Valdemars Sjell. Lov II. 36 med Eriks Sjell. Lov II. 25, kunde man endog falde paa den Tanke, at Valdemars Lov var et kort Udtog af Kong Eriks, der i det hele er langt udførligere end hiin. *) Dette vil jeg dog ikke paastaae, da det deels er klart, at endeel af Waldemars Lov næsten ordret er taget af den Skaanske, 95) deels ere enkelte Materier, nemlig om Trælle og Tyveri (III. 12, 13) udførlis gere behandlede end i Eriks Lovbog; 6) men saameget troer jeg af den ovenstaaende Sammenligning at være klart, at Baldemars Lov indeholder en Mængde Bestemmelser, der ere yngre end de, sem findes i Kong Eriks. Antager man nu saaledes, at den saakaldte gamle Sjellandse Lov er en yngre Samling af Love og Vedtægter for Sjelland, end den, der bærer Navn af Kong Eriks, og at Baldemar den Anden, da han faae sig nedsaget til at stadfæste Sjellændernes gamle Love, har valgt den yngste Lovsamling, og deels deraf udeladt Forskrifter, som ikke længere passede sig med Tidernes Tarv, deels tilføjet enkelte nye Lovbestemmels fer af hans Jydske Lov, saa begribes det let, hvorfor den saakaldte gamle Sjellandske Lov, og ikke den, som man har tillagt Navn af den ny, i Haandskrifterne jevnligen faldes den rette Sjellandske Lov. 7) Saaledes bliver det ogsaa begribeligt, hvorfor de gamle Haandfæstninger indskærpe Overholdelsen af Kong Valdemars Love, 2) uden nogensinde at omtale Kong Eriks Lov; denne blev nemlig abrogeret ved Valdemars; dog abrogeredes den kun tildeels; den blev endnu længe brugt som subfidiær Lov, 9) vel især i de Materier, hvor den var udførligere end Valdemars, f. Ex. om Mandebodens Ubredelse, og i Processen. Heraf indsees ogsaa Grunden, hvorfor Cod. Arn. Magnæan. No. 25, 8vo, ffrevet i Aaret 1545, fom under Titel af Sicelantzfarlog indeholder en Blanding af Kong Eriks og Valdemars Lov, har taget sine fleste Bestemmels ser af denne sidste, og i saadanne Materier, hvor begge Lovbøger ere overeensstemmende, altid afskrevet Lovstedet af Kong Valdemars og ikke af Kong Eriks Lov; 100) havde den sidste Lov været den yngste, vilde denne Fremgangsmaade været uforklarlig. Endelig stemmer ogsaa min ovenfor udviklede Mening om disse to Lovsamlingers Alder fuldkommen overeens med følgende mærkelige Yttring i et Stokholmsk Haandskrift ved Slutningen af Kong Erifs Lov: ”Explicit liber legis fielandenfis fub anno Domini 1465 per manum Petri Jacobi, feria ante diem carnis privium. Cujus compoficio facta eft per Ericum regem, qua I det Arne-Magnæan- 94) Eriks Lov indeholder (i de bedste Haandskrifter) 196 Capitler, Valdemars fun 87. fe Haandskrift No. 455, 12mo, optager Waldemars Lov 68 Blade, Eriks derimod 176. 95) Jvfr. Anchers Skrift 1. 160-161 eg Schlegels fammesteds indrykkede Ushandling . 265. 96) Dog ere maaffee disse to Capitler senere Tilsætninger, see Anchers Skrift. 1. c. S. 164-165. 97) Jofr. S. XIV. Derimod begynder Eriks Lov jevnlig med den Overskrift: hær byrios Konning Eriks logh; eller: Thætte ær anneer logh (dette er en anden Lov) efterat Waldemars er afskrevet foran i Haandftriftet.
98) See de i Schlegets Afhandling om den Staanffe og gamle Sjellandske Lov S. 238 anførte Steder. 99) Jofr. Side XIV-XV. 100) Jofr. Anchers faml. Skrift. I. 582-583.
